UDVALG

Udvalget for Børn og Læring

MØDE

Referat

STED

Mødelokale 3, Bytoften

STARTTIDSPUNKT

20-03-2018 13:00:00

SLUTTIDSPUNKT

20-03-2018 18:30:00


PUNKTER

32. Godkendelse af dagsorden
33. Brugerundersøgelse blandt plejefamilier i kommunen
34. Regnskab 2017 - Udvalget for Børn og Undervisning
35. Budgetoverførsel til 2018 - Udvalget for Børn og Læring
36. Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen 2018
37. Frelloskolen - Pædagogisk program
38. Anlægsbevilling til opførelse af Frelloskolen, Varde
39. Kommissorium - Ny specialskole på Pramstedvej, Varde
40. Nedlæggelse af juniorklubtilbud fra skoleåret 2018/2019
41. Omlægning af undervisning for sent ankomne unge flygtninge/indvandrere
42. 'Alle unge skal med' - støtte til ikke-uddannelsesparate eller uafklarede unge
43. Styrelsesvedtægt for Varde kommunale Ungdomsskole
44. Folkeskoler - ferieplan for skoleåret 2019/2020
45. Orientering om projekt 'Databaseret skoleledelse' med støtte fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation
46. Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2017
47. Afledte konsekvenser af opsigelse af driftsoverenskomst med S/I Regnbuen - Lukket punkt
48. Gensidig orientering



32. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Godkendt.





33. Brugerundersøgelse blandt plejefamilier i kommunen

Brugerundersøgelse blandt plejefamilier i kommunen

Sagsfremstilling

Der fremlægges resultater af en undersøgelse af plejefamiliers oplevelse af støtten fra Varde Kommune. Undersøgelsen omhandler plejefamiliernes oplevelse af den støtte og vejledning, de modtager fra Varde Kommune i form af eksempelvis uddannelse og supervision. Desuden er plejefamilierne blevet spurgt til samarbejdet med Varde Kommune.

 

Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle familieplejere havde mulighed for at deltage, samt af et fokusgruppeinterview med 5 deltagende familieplejere.

 

Resultaterne fra undersøgelsen blev behandlet i Udvalget for Børn og Undervisning den 12. december 2017. Sagsfremstillingen herfra er vedlagt som bilag sammen med rapporten vedrørende denne del. Det skal bemærkes, at tilsynet var forkert beskrevet i denne første rapport, idet lovgivningen stiller krav om ét årligt driftsorienteret tilsyn og ikke to, som der stod i rapporten. Dette er ændret i vedlagte rapport, så dette nu fremstår faktuelt korrekt.

Forinden præsentation af undersøgelsesresultaterne, gives et kort oprids af organisering af plejefamilieområdet.

 

Organiseringen af plejefamilieområdet i Varde Kommune

 

Plejefamilieområdet er organiseret i afdelingen Myndighed i Børn og Familie.

 

Der indgås en ansættelseskontrakt med den enkelte familieplejer om hvert enkelt barn, hvori betingelser for ansættelsen beskrives. Familieplejeren kan være bosat i Varde Kommune eller uden for Varde Kommune. I den aktuelle undersøgelse har alene deltaget familieplejere bosat i Varde Kommune, da det i dette tilfælde er Varde Kommune, der yder støtte og vejledning.

 

En familieplejer kan enten være godkendt som:

  • Generelt godkendt plejefamilie, der er kendetegnet ved at være en almindelig familie, der har overskud til og ønske om at være plejefamilie for et eller flere børn. En eller begge forældre vil typisk have et arbejde ved siden af, men i nogle tilfælde arbejder begge forældre på fuld tid med opgaven som plejefamilie.
  • Konkret godkendt plejefamilie, der er kendetegnet ved samme forhold som generelt godkendte, men er alene godkendt til et konkret barn. Typisk vil dette være tilfældet med f.eks. en netværksplejefamilie. Anbringelse i en netværksplejefamilier er en anbringelse hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Det centrale er, at der i en i forvejen er en vis tilknytning mellem barnet og netværksplejefamilien.
  • Kommunale plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres særlige kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn i pleje, som har tungerere problemer end børn i plejefamilier normalt har.

 

Godkendelse af generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier foretages af Socialtilsyn Syd. Godkendelse af konkret godkendte plejefamilie foretages af Varde Kommune.

 

I Varde Kommune er der ansat anbringelseskonsulenter til at varetage godkendelse af de konkret godkendte plejefamilier. Desuden varetager anbringelseskonsulenterne råd og vejledning til alle plejefamilier ansat af Varde Kommune, ligesom de i nogen grad udfører supervision for familieplejerne.

 

Tilsynet med plejefamilier

 

I Serviceloven skelnes mellem det personrettede tilsyn og det generelle driftsorienterede tilsyn.

 

Det personrettede tilsyn påhviler socialrådgiveren. Tilsynet er målrettet barnets udvikling og trivsel i plejefamilien og skal omfatte mindst 2 årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor socialrådgiveren taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af plejefamilien. Det vil sige, at Varde Kommune fører tilsyn med alle de enkelte børn, som Varde Kommune har anbragt i plejefamilie, uanset om disse bor i eller uden for kommunen. Dette tilsyn er ikke omfattet af den aktuelle undersøgelse af plejefamiliernes oplevelse af støtte. I stedet er der spurgt til samarbejdet med sagsbehandleren.

 

Det generelle driftsorienterede tilsyn er målrettet plejefamiliens fortsatte kvalitet i forhold til plejeopgaven generelt. Det generelle tilsyn med den enkelte familieplejer foretages for de generelt godkendte plejefamiliers og for de kommunale plejefamiliers vedkommende af Socialtilsyn Syd, mens tilsynet med de konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier foretages af Varde Kommunes anbringelseskonsulenter.

 

Beskrivelse af brugertilfredshedsundersøgelsen blandt plejefamilier i Varde Kommune

Spørgeskemaerne er sendt ud pr. mail til alle Varde Kommunes generelt godkendte plejefamilier, konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier. Der er opnået en svarprocent på 64%, svarende til 54 besvarelser, og dermed giver resultaterne et realistisk billede af plejefamiliernes oplevelse.

 

En spørgeskemaundersøgelse giver dog ikke svar på, hvorfor deltagerne svarer, som de gør, hvilket ikke giver mange idéer til, hvordan der kunne skabes forbedringer. Derfor er spørgeskemaundersøgelsen suppleret med et fokusgruppeinterview.

 

På baggrund af resultaterne i spørgeskemaet udvalgte Udvalget for Børn og Undervisning  følgende temaer til fokusgruppeinterviewet:

  • Plejefamiliers ønsker til efteruddannelse
  • Plejefamiliernes behov for supervision, herunder potentialet for gruppesupervision
  • Plejefamiliernes interesse for netværksgrupper
  • Bidrag til, hvordan overgangen ved rådgiverskift forbedres

 

Resultatet af fokusgruppeinterviewet giver nogle idéer til mulige forbedringstiltag, men det skal iagttages, at der er tale om 5 familieplejeres egne oplevelser, og disse derfor ikke er repræsentative for hele gruppen. Det anbefales derfor at medtage andre kilder til viden, når der laves ændringer. Der kunne eksempelvis medtages bidrag fra møder, der afholdes med plejefamilier og lignende.

 

Desuden skal det huskes, at undersøgelsen alene beskriver plejefamiliernes oplevelse af virkeligheden.

 

Overordnede resultater af undersøgelsen

I spørgeskemaundersøgelsen er der særligt spurgt til kurser, tilsyn, supervision samt samarbejdsrelationer til forskellige faggrupper i Varde Kommune. Overordnet viser undersøgelsen tilfredshed med den støtte, plejefamilierne modtager fra kommunen. 95% af plejefamilierne er desuden tilfredse eller meget tilfredse med at være plejefamilie.

  

Efteruddannelse:

I spørgeskemaundersøgelsen giver 89% udtryk for, at de er tilfredse med kvaliteten af efteruddannelsen, imens 78% er tilfredse med omfanget. I kommentarfeltet er der flere, der efterspørger mere specialiserede kurser. På samme måde er deltagerne i fokusgruppeinterviewet overordnet tilfredse med efteruddannelsen men efterspørger mere specialiserede forløb samt øget tydelighed i forhold til relevante tilbud om efteruddannelse.

 

Supervision, gruppesupervision og netværksgrupper:

84% af respondenterne fra undersøgelsen svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af supervision fra anbringelseskonsulenten. I kommentarfeltet efterlyses mere ekstern supervision, så anbringelseskonsulenten ikke har en dobbeltrolle. Deltagerne fra fokusgruppeinterviewet vægter også ekstern supervision højt i forhold til at få fagspecifik viden om helt konkrete problemstillinger. Deltagerne i fokusgruppen ser potentiale i både gruppesupervision og netværksgrupper. I spørgeskemaundersøgelsen svarer halvdelen af dem, der ikke får gruppesupervision, at de ikke har fået det tilbudt, imens en tredjedel svarer, at de har interesse i at deltage i en netværksgruppe.

 

Rådgiverskift:

67% af plejeforældrene svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de er meget tilfredse/tilfredse med det generelle samarbejde med barnets socialrådgiver. De negative konsekvenser, der opleves ved rådgiverskift, bliver nævnt flere gange i kommentarerne fra undersøgelsen, og det var også et væsentligt fokuspunkt hos fokusgruppen, hvor der især efterlyses tydelig kommunikation omkring rådgiverskift.½


Forvaltningens vurdering

Med afsæt i tilfredshedsundersøgelsen vurderer forvaltningen, at der kan arbejdes med udviklingen af samarbejdet mellem plejefamilier og kommunen på en række områder, herunder:

  • Supervision, hvor der indføres en graduering, hvorefter ydelser af supervision i højere grad kan tilpasses plejefamiliens behov herunder eventuelt supervision af fagprofessionel med specialistviden indenfor et bestemt problemområde. Ydelserne er ikke-statiske, således at en plejefamilie placeret på et niveau, kan op- eller nedreguleres alt efter hvilket behov, plejefamilien måtte have på det pågældende tidspunkt. F.eks. kunne der være særlige behov i opstarten af en plejeaftale.
  • Gruppesupervision og faglige netværk søges etableret. Det vil skabe mulighed for at plejefamilierne møder familier i samme situation, som de kan spejle sig i.
  • Efteruddannelse og temadage. Disse udbydes aktuelt i samarbejde med Esbjerg og Billund Kommune. Forvaltningen vil indlede dialog med de samarbejdende kommuner om initiativer til at fremme kendskabet til disse tilbud. Ligeledes vil forvaltningen være opsøgende på, hvilke temaer plejefamilierne konkret måtte efterspørge.  
  • Revision af ’Retningslinjer for plejefamilier ansat i Varde Kommune’ i tråd med plejefamiliernes tilbagemelding på emner, der ønskes yderligere belyst.
  • Kommunikation og dialog. Med virkning fra april 2018 afprøves en model med specialisering af socialrådgivere, som udelukkende sagsbehandler på anbringelsesområdet. Det forventes, at kommunikationen og dialogen mellem plejefamilier og socialrådgiveren vil blive styrket alene ved, at det er de samme (få) socialrådgivere, som betjener området. Målet er, at styrke det personrettede tilsyn (tilsynet af det anbragte barn) samt at kvalitetssikre eksempelvis sagsbehandlingen af anbringelser, hvor der ikke er samtykke fra forældrene
  • Orientering ved rådgiverskift. Der sættes fremadrettet fokus på at optimere overgangen mellem rådgivere.

Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Lovgrundlaget for plejefamilieområdet er Serviceloven § 66a og Lov om Socialtilsyn § 2.

Af lovgivningen fremgår regler og kriterier for godkendelse, uddannelse, kursus, efteruddannelse og supervision af plejefamilier.  


Økonomi

En udvidelse af serviceniveauet på supervision vil medføre øgede udgifter. Finansieres indenfor områdets budgetramme.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at rapporten drøftes og tages til efterretning.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Rapporten blev drøftet og taget til efterretning.

Udvalget vedtog, at de i rapporten beskrevne tiltag iværksættes.

Udvalget ønsker en status på området om ca. 1 år.



sagsnr17-8783_doknr195397-17_v2_resultater af tilfredshedsundersøgelse blandt plejefamilier.docx
sagsnr17-8783_doknr202120-17_v1_resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.docx
sagsnr17-8783_doknr179573-17_v2_resultater fra foksugruppeinterview.docx
sagsnr18-3311_doknr186459-17_v1_drejebog netværksplejefamilier.docx
sagsnr18-3311_doknr186458-17_v1_drejebog plejefamilier.docx

Bilag

Resultater af tilfredshedsundersøgelse blandt plejefamilier
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
Resultater fra foksugruppeinterview
Netværksplejefamilier - Beskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier - ansat i Varde Kommune.DOCX
Plejefamilier - Beskrivelse af retningslinjer for samarbejdet mellem plejefamilier og Varde Kommune.docx


34. Regnskab 2017 - Udvalget for Børn og Undervisning

Regnskab 2017 - Udvalget for Børn og Undervisning

Sagsfremstilling

Regnskab 2017 for udvalgets område fremsendes til behandling og indstilling overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv.

 

Udvalgets budget dækker udgifter vedr. folkeskoleområdet, ungdomsuddannelser, folkeoplysning (ungdomsskole), sundhedsområdet (sundhedsplejen og børnetandplejen), dagtilbudsområdet og børn og unge med særlige behov.

 

Tildelingen til skoler og dagtilbud sker i henhold til godkendte tildelingsmodeller. Udgifterne på skole- og dagtilbudsområdet udgør i alt 700 mio. kr. ud af det korrigerede budget.

 

Det regnskabsmæssige resultat (i 1.000 kr.):

 

Oprindeligt budget 2017

876.930

Tillægsbevillinger vedr. budgetoverførsler fra tidligere år

24.908

Øvrige tillægsbevillinger 2017 inkl. refusioner fra barsels- og lang-

tidsfraværspulje, ejendomsvedligeholdelse m.m.

20.291

Korrigeret budget inkl. overførsler

922.129

Regnskab 2017

889.810

Mindreforbrug i forhold til bevilling

32.319

 

Af mindreforbruget på 32,3 mio. kr. overføres 29,4 mio. kr. fra 2017 til 2018.

 

Udover budgetoverførslerne er der et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. som tilføres kassebeholdningen.

 

Mindreforbruget kan henføres til:

Skoleområdet

  • Færre klasser end budgetteret 1,5 mio. kr. 
  • Mindreudgifter vedr. elever i specialskoler, og mindreudgifter vedr. betaling til andre kommuner for støttetimer og specialklasser samt merindtægter for elever fra andre kommuner i Varde Kommunes specialklasser 1,7 mio. kr.
  • Mindre ejendomsudgifter på skoleområdet 0,6 mio. kr.
  • Færre børn i juniorklubber og SFO2 0,5 mio. kr.

Dagtilbudsområdet

  • Merudgifter/mindreindtægter vedr. mellemkommunale betalinger 0,6 mio. kr.
  • Flere børn i private institutioner og i privat pasning merudgift 0,7 mio. kr.
  • Søskendetilskud mindreforbrug på 0,1 mio. kr. 

 

Forslag til udvalgsbemærkninger

Udvalgsbemærkningerne er en overordnet redegørelse for hvert udvalg, som indgår i kommunes årsberetning.

 

Forslag til specielle bemærkninger

Specielle bemærkninger fungerer som regnskab for de meddelte bevillinger, og herunder forklaring på afvigelser mellem de faktiske og de forventede forhold.

 

Oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter

Der er vedlagt en oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter pr. 31. december 2017, med angivelse af status.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Styrelsesloven og Økonomiregulativet


Økonomi

Ingen


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Udvalget for Økonomi og Erhverv,

at opgjort mindreforbrug på 2,9 mio. kr. godkendes,

at udvalgsbemærkningerne godkendes,

at specielle bemærkninger godkendes,

at anlægsregnskabet for afsluttede anlæg godkendes,

at redegørelsen om igangværende anlæg godkendes.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Forelægges Udvalget for Økonomi og Erhverv med anbefaling.



sagsnr17-12594_doknr25220-18_v1_årsberetning 2017 - udvalget for børn og undervisning.docx
sagsnr17-12594_doknr29481-18_v1_specielle bemærkninger regnskab 2017, udvalget for børn - og undervisning.docx
sagsnr17-12594_doknr33920-18_v1_anlægsregnskab - anlægs- og renoveringspuljen 2017.pdf
sagsnr17-12594_doknr33962-18_v1_oversigt over igangværende og afsluttede anlæg 2017.xlsx

Bilag

Årsberetning 2017 - Udvalget for Børn og Undervisning
Specielle bemærkninger regnskab 2017, Udvalget for Børn - og Undervisning
Anlægsregnskab - Anlægs- og renoveringspuljen 2017
Overførsel anlæg - Børn og Undervisning


35. Budgetoverførsel til 2018 - Udvalget for Børn og Læring

Budgetoverførsel til 2018 - Udvalget for Børn og Læring

Sagsfremstilling

Muligheden for at overføre mindre- og merbrug til senere budgetår fremgår af retningslinjerne for aftalestyringen i Varde Kommune.
 

Driftsbudget

På udvalgets område er der følgende mindre/merforbrug i forhold til budgettet for 2017:

 

 

Afrundet til 1.000 kr.

Korrigeret budget

Forbrug

Mindreforbrug

Indenfor rammen

910.881

881.065

29.816

Udenfor rammen

   9.078

   7.890

  1.188

Udenfor rammen - 100 % overførsel

   2.170

      855

  1.315

I alt

922.129

889.810

32.319

  

Budgettet er fordelt på aftaleholderne indenfor udvalgets område. Indenfor rammen gælder, at der er fuld overførselsret. Ved mindreforbrug på mere end 5% skal der foreligge en redegørelse for formålet med opsamlingen, og en plan for hvordan midlerne tænkes anvendt. Ved merforbrug på mere end 5% skal der foreligge en redegørelse til den politiske behandling vedr. tilbagebetaling.

 

Der overføres i alt 29.355.763 kr. fra 2017 til 2018 vedr. driftsbudget.

 

Budgetoverførslen kan opdeles i:

  • Mindre-/merforbrug på skole- og dagtilbudsområdet 15,5 mio. kr., heraf udgør bevillinger i forbindelse med efteruddannelse på skoleområdet (løber til år 2020) 4,4 mio. kr.
  • Børn og Familie 10,8 mio. kr., heraf vedrører 3,7 mio. kr. familiekonsulenter, støttekontaktpersoner, familiebehandling og småbørnsindsats som indgår i takstberegningen for 2019.
  • Øvrige områder 3,1 mio. kr.

 

Anlægsbudget:

Ikke forbrugte rådighedsbeløb på 14.301.404 kr. overføres til forbrug i 2018.

 

Overførslen kan opdeles i:

  • Årre Børnecenter 11,1 mio. kr.
  • Salg af Billum Skole -1,1 mio. kr.
  • Renovering- og anlægspuljer 3,4 mio. kr.
  • Øvrige anlægsprojekter 0.9 mio. kr.

 

Af vedhæftede oversigt over overførsler fremgår status på anlægsprojekterne ved udgangen af 2017.


Forvaltningens vurdering

Overførslerne er opgjort i henhold til reglerne om aftalestyring.

 

Redegørelser vedr. mer-/mindreforbrug vil fremgå af specifikke bemærkninger i forbindelse med behandling af regnskabet for 2017.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Økonomiregulativ og Koncept for aftalestyring.


Økonomi

Budgetoverførslerne bevilges som tillægsbevillinger.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,

at der overføres 29.355.763 kr. fra 2017 til 2018 på driftsbudgettet, og

at der overføres 14.301.404 kr. vedr. anlæg til færdiggørelse af ikke afsluttede anlægsprojekter.


Beslutning Direktionen den 28-02-2018

Anbefalingen blev godkendt.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Forelægges Byrådet med anbefaling.



sagsnr17-12594_doknr14966-18_v1_budgetoverførsel fra 2017 til 2018 - udvalget for børn og undervisning.xlsx

Bilag

Budgetoverførsel fra 2017 til 2018 - Udvalget for Børn og Undervisning


36. Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen 2018

Prioritering af anlægs- og renoveringspuljen 2018

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgettets vedtagelse blev samtidig frigivet anlægspulje på 3.206.000 kr. til små anlægs- og renoveringsprojekter på dagtilbuds- og skoleområdet.

Hertil tillægges et overført puljebeløb fra 2017 på 1.027.000 kr.

 

Projekter, der finansieres af anlægs- og renoveringspuljen, skal godkendes i Udvalget for Børn og Læring forud for igangsættelse. Puljen anvendes til små anlægs- og renoveringsprojekter. Ifølge kriterierne for prioritering af midlerne vil akut opståede behov som følge af påbud fra Arbejdstilsynet blive prioriteret højst, jfr. vedlagte godkendte tildelingskriterier.

 

Efter ansøgningsrundens deadline 1. februar 2018 foreligger en række ansøgninger om puljemidler. Sagen forelægges med henblik på udvalgets prioritering af de modtagne ansøgninger.


Forvaltningens vurdering

Forvaltningens forslag til hvilke ansøgninger/projekter, der prioriteres i 2018 fremgår af dok. 2485-18. Der foreslås anvendt i alt 3.378.300 kr. (markeret med gult).

 

De ansøgte projekter er gennemgået og estimatet på udgifterne er verificeret af Center for Anlæg og Ejendomme.

 

Hele puljen disponeres ikke nu, da der dermed er mulighed for at finansiere eventuelt akut opståede renoveringsopgaver senere på året.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Økonomiregulativet


Økonomi

Byrådet har frigivet en anlægspulje på 3.206.000 kr., hvortil kommer 1.027.000 kr. overført fra 2017 til 2018.

I alt anlægs- og renoveringspulje 2018: 4.233.000 kr.

Restpulje: 854.700 kr.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at forslaget om prioritering af de i dok.nr. 2485-18 beskrevne anlægs- og renoveringsprojekter godkendes (i alt foreslås anvendt 3.378.300 kr.)


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

De foreslåede anlægs- og renoveringsprojekter blev godkendt.

 

Alle ansøgninger skal vurderes i forhold til den igangsatte taskforce forud for igangsætning.

 

På grund af inhabilitet deltog Lars Teglgaard (V) og Sarah Andersen (V) ikke i sagens behandling.

 



sagsnr14-14954_doknr811203-12_v1_kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler og dagtilbud.doc

Bilag

Kriterier for anvendelse af anlægs - og renoveringspuljer for skoler og dagtilbud


37. Frelloskolen - Pædagogisk program

Frelloskolen - Pædagogisk program

Sagsfremstilling

På baggrund af forliget om strukturen ’Skoler og dagtilbud for alle’ skal der opføres en ny skole i Varde by i nærhed af Varde Fritidscenter.

 

Styregruppen for udarbejdelse af koncept- og byggeprogram for Frelloskolen fremlægger hermed forslag til pædagogisk program for byggeriet. Det pædagogiske program er vedlagt i tekstform, men vil ved udvalgsmødet Udvalget for Børn og Læring blive fremlagt i en grafisk opsat udgave med illustrationer og figurer – vedlagt doknr. 39779-18.

 

Det pædagogiske program danner grundlag for det samlede koncept- og byggeprogram, som anvendes ved udbud af skolebyggeriet. Udbuddet foregår som totalentrepriseudbud.

 

Proces for skolebyggeriet:

Processen for skolebyggeriet falder i 4 faser fra efteråret 2017-august 2021:

  • Fase 1: Borger- og brugerinddragelse samt udarbejdelse af pædagogisk program og samlet koncept- og byggeprogram: september 2017 – maj 2018
  • Fase 2: Konkurrencefase, forhandlingsfase: juni 2018 – maj 2019
  • Fase 3: Opførelse af ny skole: juni 2019 - april 2021
  • Fase 4: Indflytning: maj 2021 – august 2021

 

Fase 1 – Organisering og proces:

Det pædagogiske program er behandlet i en projektgruppe og styregruppe, samt været til orientering i direktionen i Varde Kommune.

 

Styregruppen består af deltagere fra Udvalget for Børn og Læring, skolelederne fra de 2 skoler (Sct. Jacobi Skole og Brorsonskolen), repræsentanter fra de 2 skolers forældrebestyrelser, medarbejderrepræsentanter fra de 2 skolers MED-udvalg, Fællestillidsrepræsentanter fra Danmarks Lærerforening og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund samt forvaltningen.

 

Projektgruppen består af de 2 skoleledere, de 2 fællestillidsrepræsentanter samt forvaltningen.

 

Det pædagogiske program er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden om fremtidens skole og undervisning, bidrag fra borgerne, fra medarbejderseminarer med alle medarbejdere fra Sct. Jacobi Skole og Brorsonskolen, fra elevrådene på Sct. Jacobi Skole og Brorsonskolen, fra arbejdsgrupper med deltagere fra Sct. Jacobi Skole og Brorsonskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn og Familie samt andre samarbejdspartnere.

 

Der er desuden udarbejdet et kommissorium – dok. 156616-17 - der overordnet beskriver rammerne for den nye skole.

 

Det pædagogiske program danner baggrund for byggeprogrammet, der udarbejdes med konsulentbistand fra KUBEN Management.

 

Temaerne i det pædagogiske program:

Med byggeri af en ny skole, er der en unik mulighed for at skabe de fysiske rammer for at udvikle fremtidens skole i Varde by. Temaerne i programmet beskriver, hvilken vision der er for den nye skole, og hvad dette betyder for de fysiske rammer, både inde og ude.

 

Der er følgende temaer i programmet:

  • Skolen i verden
  • 21st century learning skills
  • Dannelsesidealet (det hele børneliv, growth mindset, verdensborgeren med rødder i det Vestjyske, omgivet af natur og kultur)
  • En varieret skoledag
  • Den åbne skole – skolen i samfundet
  • Rumlige disponeringer, herunder faseopdeling, læringsrum og fællesskabsbasen
  • Skolens design (arkitektur i børnehøjde, bæredygtighed og læring i bygningen, modstand – rum, der bevæger dig, en holdbar bygning – som ældes med ynde)
  • Uderum

Konsekvens i forhold til visionen

’Vi i naturen’ er et væsentligt tema i det pædagogiske program.


Retsgrundlag

Folkeskoleloven


Økonomi

Der er afsat 180 mio. kr. til skolebyggeri og øvrige arbejder til anlægsinvesteringer som følge af ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at det pædagogiske program godkendes.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Det pædagogiske program blev godkendt.

 

Sandie Eis Ravn (A) udtrykker bekymring for, om alle børn i mellemtrinnet kan inkluderes når de skal samles uden et specifikt tilhørssted. Det at det unge barn både skal holde styr på sig selv og sin gruppe, samtidig med at skulle gå til et specifikt faglokale til rette tid, kan være en altoverskyggende udfordring for nogle. Især for dem med koncentrationsproblemer.



sagsnr17-7749_doknr156616-17_v1_kommissorium og procesplan for brugerinddragelsen - ny skole i varde by.docx
sagsnr17-7749_doknr39779-18_v1_09.03.18 - pædagogisk program for frelloskolen - udkast.docx

Bilag

Kommissorium og procesplan for brugerinddragelsen - Ny skole i Varde by
09.03.18 - Pædagogisk program for Frelloskolen - UDKAST


38. Anlægsbevilling til opførelse af Frelloskolen, Varde

Anlægsbevilling til opførelse af Frelloskolen, Varde

Sagsfremstilling

Som et led i forliget om den nye skole og dagtilbuds struktur ’Skoler og dagtilbud for alle’ skal der bygges en ny skole (Frelloskolen) med 0.-9. klasse ved Fritidscentret i Varde. Frelloskolen skal være en skole med 880 elever og ca. 100 medarbejdere. Skolen forventes at stå klar til skolestart i 2021.

 

Byrådet besluttede med budgetaftalen 2018-2021 at afsætte i alt 180 mio. kr. til anlægsinvesteringer herunder opførelse af Frelloskolen samt til øvrige anlægsarbejder afledt af den nye struktur.

 

Der er i processen omkring etableringen af den nye skole, lagt stor vægt på medinddragelse og samskabelse i processen omkring opførelse af den nye skole:

  • Der er nedsat en styregruppen. Styregruppen består af repræsentanter fra Udvalget for Børn og Læring, ledelses-, medarbejdere- og forældrerepræsentanter fra både Brorsonskolen og Sct. Jacobi Skole, de faglige organisationer og forvaltningen
  • Der har i samarbejde med ”Rummets sprog” været afviklet en brugerinddragelsesproces for samtlige medarbejdere på Brorsonskolen og Sct. Jacobi skolen. Processen bestod blandt andet i et 2-dages seminar for samtlige medarbejdere på de 2 skoler.
  • Der har, i samarbejde med firmaet ”Tankegang”, været afviklet en borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere i Varde kommune havde mulighed for at komme med input til den nye skole.
  • Eleverne har været inddraget via elevråd på begge skoler samt processer for eleverne bredt på skolerne

 

Der er udarbejdet et pædagogisk program som danner grundlag for udarbejdelse af et teknisk byggeprogram til brug ved udbud af byggeopgaven i en totalentreprise.

Kuben Management står for udarbejdelse af det tekniske byggeprogrammet samt udbudsmateriale til udbuddet. 


Forvaltningens vurdering

Processen er kommet godt i gang. Under forudsætning af, at der kan frigives en del af anlægsbudgettet for 2018 vil udbud, projektering og opførelse af Frelloskolen blive igangsat, når det pædagogiske og tekniske byggeprogram er godkendt.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Intet


Økonomi

Der er i anlægsbudgettet afsat 20 mio. kr. i 2018, 30 mio. kr. i 2019, 70 mio. kr. i 2020 samt 60 mio. kr. i 2021 til opførelse af Frelloskolen samt til øvrige arbejder afledt af den nye struktur. Det samlede budget for projektet er således 180 mio. kr.

Der søges om frigivelse af 5 mio. kr. til projektering.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,

at der meddeles anlægsbevilling på 5 mio. kr. til projektering, og

at beløbet finansieres af de i budgettet afsatte midler.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Forelægges Byrådet med anbefaling.





39. Kommissorium - Ny specialskole på Pramstedvej, Varde

Kommissorium - Ny specialskole på Pramstedvej, Varde

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at Sct. Jacobi Skole fra 2021 nedlægges som almindelig folkeskole og at der oprettes en selvstændig specialskole i lokalerne. Den nye specialskole skal kunne rumme elever fra Lykkesgårdskolens specialafdeling og Tistrup Skoles specialafdeling.

 

Det foreslås, at der udarbejdes et kommissorium for 2 arbejdsgrupper, som kan belyse og komme med forslag til den nye specialskole – såvel pædagogisk som bygningsmæssigt.

 

Da den nye specialskole henvender sig til en elevgruppe med meget forskellige forudsætninger, er der i forslaget til kommissorium taget hensyn til elevgruppens ofte meget vidtgående fysiske og pædagogiske behov. Ligesom der i kommissoriet skal være fokus på at sikre en tilknytning til almen området.

Forslag til kommissorium kan ses i dok.nr. 135113-17.


Forvaltningens vurdering

Forslag til kommissorium tager udgangspunkt i, at elever i specialtilbud har meget forskellige fysiske og pædagogiske behov, som skal indtænkes i etablering af specialskolen.

 

Forslaget udgør en passende ramme for en tværfaglig udvikling af den nye specialskole, hvor de forskellige interessenter i samarbejde udvikler såvel det pædagogiske og bygningsmæssige program, der tager højde for elevgruppens sammensætning, de pædagogiske tiltag og behov for bygningsmæssige tilpasninger.


Konsekvens i forhold til visionen

Forslaget åbner mulighed for, at indarbejde ’Vi i naturen’ som en del af den nye specialskole


Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK 1510 af 14.12.2017 og tilhørende bekendtgørelser


Økonomi

Der er afsat 180 mio. kr. til skolebyggeri og øvrige arbejder til anlægsinvesteringer, som følge af ny struktur på skole og dagtilbudsområdet.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at forslag til kommissorium godkendes.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Kommissoriet blev godkendt, dog således at der nedsættes en styregruppe (i lighed med Frelloskolen).



sagsnr17-9424_doknr135113-17_v1_kommissorium - specialskole v. pramstedvej.docx

Bilag

Forslag til kommissorium - Specialskole v. Pramstedvej


40. Nedlæggelse af juniorklubtilbud fra skoleåret 2018/2019

Nedlæggelse af juniorklubtilbud fra skoleåret 2018/2019

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i 2014, at der pr. 1. august 2015 oprettes juniorklubber ved alle folkeskoler (Blåvandshuk Skole undtaget) i Varde Kommune.
Juniorklubberne oprettes under Ungdomsskoleloven. Det er vedtaget, at den enkelte skolebestyrelse fastsætter retningslinjer for juniorklubbens åbningstid – der skal minimum være åbent 3 eftermiddage om ugen (minimum 6 timer/ugen), ligesom det er skole­bestyrelsen, der fastsætter regler for opkrævning af eventuelt kontingent. Kontingentet kan maksimalt udgøre 200 kr. pr. måned.

 

I forliget om strukturen ’Skoler og dagtilbud for alle’ er besluttet, at juniorklubber, der pr. 5. september 2017 ikke opfylder de opstillede krav til fremmøde, nedlægges fra skoleåret 2018/2019.

Af forligsteksten fremgår:

”Blandt eleverne i 4.-6. klasse skal der i klubberne minimum være 12 børn der fremmøder og de 12 børn skal minimum udgøre 20% af de potentielle brugere pr. 5/9 2017. Hvis klubben har et mindre fremmøde end dette nedlægges klubben fra skoleåret 2018/2019”

Alle juniorklubber indberetter fremmøde til forvaltningen 2 gange årligt med henblik på halvårlig tildeling af midler pr. henholdsvis 5. marts og 5 september. Denne procedure for ressourcetildeling til juniorklubber blev vedtaget i Byrådet i forbindelse med oprettelse af juniorklubtilbud ved skolerne (dok.nr. 140039-14).

Ud fra ovenstående kriterier vil følgende juniorklubber skulle nedlægges fra skoleåret 2018/2019 (anvendte tal fra 5. september 2017):

   

 

Potentielle brugere

Antal fremmødte

Procent

Brorsonskolen

225

20

8,8

Sct. Jacobi Skole

113

12

10,2

Starup Skole

52

10

18,3

Herudover nedlægges klubtilbuddet ved Billum Skole, da skolen nedlægges pr. 1. august 2018.


Forvaltningens vurdering

I ’Skoler og dagtilbud for alle’ fremgår, at der pr. 5. september 2017 opgøres hvilke klubber, der har fremmøde af færre end 12 børn og at de klubber, hvor fremmødet udgør mindre end  20% af de potentielle brugere, skal nedlægges fra skoleår 2018/19. Det fremgår ikke af forligsteksten hvorvidt denne opgørelse skal foretages hvert år, derfor bør der tages stilling til, hvorvidt denne opgørelse skal foretages hvert år.

For alle øvrige klubber i kommunen er beslutningen, at såfremt de pr. 5. september 2017 opfylder de minimumskrav, der er opstillet i ’Skoler og dagtilbud for alle’, vil kunne fortsætte. 


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten og ’Skoler og dagtilbud for alle’


Økonomi

Nedlæggelse af de 4 juniorklubber betyder en helårlig besparelse på 802.184 kr.

Besparelsen er en del af det beregnede rationale i ’Skoler og dagtilbud for alle’, hvor der er indregnet 1,5 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelse af juniorklubber.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at der tages stilling til, om klubtilbud ved Brorsonskolen, Starup Skole og Sct. Jacobi Skole skal ophøre pr. 1. august 2018, 

at der tages stilling til, om klubber, der ikke opfylder minimumskravene til fremmøde pr. 5. september, indstilles til lukning efterfølgende skoleår.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

De nævnte klubtilbud ophører pr. 1. august 2018.

 

Klubber, der ikke opfylder minimumskravene til fremmøde pr. 5. september, indstilles til lukning efterfølgende år.

 

Forvaltningen pålægges at undersøge rammerne og de økonomiske konsekvenser, såfremt der senere igen opstår et behov for etablering af en juniorklub.



sagsnr13-15802_doknr140039-14_v2_fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - oktober 2014.docx

Bilag

Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober 2014


41. Omlægning af undervisning for sent ankomne unge flygtninge/indvandrere

Omlægning af undervisning for sent ankomne unge flygtninge/indvandrere

Sagsfremstilling

Tosprogsundervisning for flygtninge/indvandrere, som er kommet til Danmark som 14-17 årige (sent ankomne) og har vanskeligt ved at få et alderssvarende udbytte af folkeskolen, har hidtil fundet sted på Brorsonskolen i et særligt grundskoleforløb. Den nuværende organisering af undervisningen giver en del udfordringer og derfor lægges der op til, at undervisningen organiseres under Ungdomsskolen.

 

Udfordringerne ved den nuværende model er:

  • Unge, der ankommer så sent, ikke opnår det alderssvarende faglige niveau, inden det 18. år
  • At undervisningstilbuddet, jf. lovgivningen omkring de særlige grundskoletilbud, maksimalt kan forløbe over 2 år. Erfaring med denne målgruppe viser, at 2 års undervisning typisk ikke er tilstrækkeligt for at opnå de fornødne kompetencer (særligt sproglige) til at begynde en uddannelse eller få et job
  • At den nuværende økonomiske ramme ikke er dækkende for fuldtidsundervisning
  • At lovgivningen om det særlige grundskoleforløb er en særlov, der bortfalder fra 2021
  • Unge der ikke opnår de adgangsgivende kompetencer til en ungdomsuddannelse inden det 18. år, overgår til offentlig forsørgelse.

 

Disse udfordringer kan imødegås ved at oprette 2 undervisningstilbud under Ungdomsskolen:

  • Et tilbud til de 14-17 årige
  • Et tilbud til de 18-24 årige

 

De 2 tilbud vil sikre en glidende overgang henover det 18. år, så eleverne kan forblive i læringsforløbet indtil ’udslusning’ til ordinær uddannelse/job.  

 

En organisering under ungdomsskolelovgivningen giver mulighed for at oprette disse 2 undervisningstilbud og vil samtidig betyde, at de unge i højere grad bliver selvforsørgende via SU eller beskæftigelse efter det 18. år.


Forvaltningens vurdering

Fordelene ved at oprette et integreret undervisningstilbud organiseret under Ungdomsskolen er:

  • Det vil sikre, at eleverne ved overgangen til det 18. år kan forblive i de gode relationer og fortsætte deres læringsforløb i et ungemiljø
  • At der gives mulighed for, at de elever, som er indskrevet i folkeskolen, og efter endt folkeskolegang ikke har opnået et alderssvarende fagligt niveau, via denne organisering får mulighed for at modtage en yderligere opkvalificering af de faglige kompetencer.
  • At de unges muligheder for at indgå i en aktiv og engageret fritid øges via Ungdomsskolens fritidsundervisning
  • Et økonomisk rationale på tværs af forvaltningen Børn og Unge
  • At lærerkompetencer og elev/kursistgruppe kan sammensættes efter hvilke behov de unge har
  • Det sikres, at der sker et samspil mellem undervisning, erhvervspraktik og brobygning til ungdomsuddannelserne, så job- og uddannelsessigtet er i fokus igennem hele forløbet.
  • Organiseringen under Ungdomsskolen giver desuden mulighed for, at de unge fortsætter i et SU-finansieret undervisningstilbud fremfor at overgå til offentlig forsørgelse i Jobcentret som 18-årige. Som inspiration henvises til Billund Kommunes integrationsklasse (doknr.33548-18)
  • De 2 undervisningstilbud giver også muligheder for at bygge videre på de positive erfaringer fra det særlige grundskoleforløb i et ungdomsmiljø.

 

Forvaltningen vurderer desuden, at eleverne efter afsluttet tosprogsundervisning i ungdomsskoleregi, vil have opnået de fornødne sproglige, faglige og personlige kompetencer til at fortsætte i ungdomsuddannelse eller i et ordinært job, så de fortsætter som selvforsørgende.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

 Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, vedtaget af folketinget 3.6.2016. Lov nr. 614 af 8.6.2016.

Ungdomsskoleloven, §3 stk 4. §3

Danskuddannelsesloven


Økonomi

Udgiften til én klasse med 30 lektioner pr. uge er beregnet til 790.000 kr. pr. år.

 

I budgettet for 2018 er der under Børn og Læring - sprogundervisning afsat midler til 2 SG-klasser svarende til 1.123.000 kr. og der er afsat 2,8 mio. kr. til basisdansk på distriktsskolerne. Grundet den store tilgang af elever i alderen 14-17,9 år, har det været nødvendigt at oprette en ekstra klasse, og der mangler således budgetmidler til en tredje SG-klasse.

Da en del af eleverne er over 18 år foreslås det, at én klasse finansieres af Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations budget indenfor danskundervisning og integrationsydelse.

Udgiften til klasser for elever mellem 14 og 18 år i ungdomsskoleregi kan finansieres af det nuværende budget til SG-klasser og midler afsat til basisdansk, da elevtilgangen til basisdansk er faldende.

 

Forslaget om, at tosprogsundervisningen for sent ankomne varetages i et SU-forløb under ungdomsskoleregi medfører, at udgifter i jobcenterregi til danskundervisning og integrationsydelser reduceres for de elever, der er fyldt 18 år. Derfor foreslås det, at der i 2018 overføres 790.000 kr. fra budgettet til danskundervisning og integrationsydelser til Ungdomsskolens budget.

 

I forhold til budget for 2019 og fremadrettet foreslås det, at ændringerne indarbejdes i forbindelse med den kommende budgetlægning.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler Udvalget for Børn og Læring,

at forslaget om at organisere undervisningen af sent ankomne unge i alderen 14-17 år samt unge over 18 år under Ungdomsskolen godkendes,

at der overføres 790.000 kr. pr. klasse indenfor den nuværende ramme til danskundervisning til Ungdomsskolens budget for undervisning af elever fra 14-18 år,

at undervisningsforløbet under Ungdomsskolen løbende evalueres og udvikles med henblik på at sikre, at flest mulige unge fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse efter undervisningens afslutning.

 

Forvaltningen anbefaler Udvalget for Arbejdsmarked og Integration,

at forslaget om at organisere undervisningen af sent ankomne unge over 18 år under Ungdomsskolen godkendes,

at der overføres 790.000 kr. (svarende til en SG-klasse) fra Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations budget til danskundervisning, integration og integrationsydelse til Ungdomsskolens budget for undervisning af elever over 18 år.

 

Forvaltningen anbefaler Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, at det indstilles til Byrådet,

at overførsel af 790.000 kr. mellem de 2 udvalgsområder godkendes. 


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Godkendt.



sagsnr18-668_doknr33548-18_v1_billund ny integrationsklasse skal få flygtninge i uddannelse.pdf.pdf
sagsnr18-668_doknr32298-18_v1_varde kommunes særlige grundskoletilbud for sentankomne unge.docx

Bilag

Billund: Ny integrationsklasse skal få flygtninge i uddannelse.pdf
Varde Kommunes særlige grundskoletilbud for sentankomne unge


42. 'Alle unge skal med' - støtte til ikke-uddannelsesparate eller uafklarede unge

'Alle unge skal med' - støtte til ikke-uddannelsesparate eller uafklarede unge

Sagsfremstilling

Udvalget for Børn og Undervisning besluttede i januar 2017, at det eksisterende erhvervstilbud – benævnterhvervsklasser’ - skulle nytænkes.

”Erhvervstilbuddet sigtede gennem undervisningsdifferentiering og holddannelse i den almindelige klasse mod at vende et vanskeligt forhold til skolegang og uddannelse til motivation for efter afsluttet skolegang at tage en uddannelse i erhvervs- og senere arbejdsmarkedsuddannelser samt oprette tillid til en fremtidig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervstilbuddet omfatter 8.-9. klassetrin” – dok. 11591-17.

 

Denne sagsfremstilling følger op på beslutningen fra januar 2017.

I Varde Kommune er det hensigten at sikre, at alle unge træffer beslutning om valg af uddannelse på et oplyst grundlag. Derfor styrkes faget ’Uddannelse og Job’ i folkeskolen gennem et tværfagligt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsskolen, Erhvervsplaymakeren og folkeskolerne. I faget skal elever opnå større kendskab til uddannelsesmuligheder, og det indgår i de obligatoriske fag i folkeskolen uden selvstændigt timetal.

 

Erhvervsplaymakeren har i 2016 og 2017 etableret praktiske læringsforløb ude på lokale virksomheder, hvor alle kommunens folkeskoler kan tilmelde sig, i forsøget på at støtte det timeløse fag ’Uddannelse og job’. Erhvervsplaymakerens læringsforløb har indtil videre primært rettet sig mod uddannelsesparate unge, for at give eleverne viden om uddannelsesmuligheder efter endt grundskole.

 

Det er hensigten at udvide elevmålgruppen til at omfatte ikke-uddannelsesparate elever og elever, som er uafklarede i forhold til valg af uddannelse og job. Det er vigtigt at få iværksat tværgående indsatser for denne målgruppe, da målet er at få nedbragt antallet af unge, som risikerer at ende på overførselsindkomst, når de fylder 18 år.

 

Denne udvidelse af opgaveporteføljen kan ikke løses ensidigt, der bygges derfor på et øget tværfagligt samarbejde mellem Erhvervsplaymakeren, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsskolen, dette samarbejde vil række helt ud i folkeskolerne.


Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at det tværfaglige samarbejde bygger på 3 elementer:

  • En øget vejledningsindsats fra Ungdommens Uddannelsesvejlednings side, kombineret med kompetenceudvikling af folkeskolelærere
  • Et nyt udbud af kurser i Ungdomsskolen, målrettet jobafklaring og personlig udvikling,
  • Nye tiltag i Erhvervsplaymakerordningen.

 

UU-vejlederne vil få udvidet omfanget af deres opgaver, eksempelvis ved at vejlederne besøger virksomhederne, hvor eleverne fra den beskrevne målgruppe er i praktik, for at følge eleverne tættere. Vejlederne kan også deltage i Ungdomsskolens aktiviteter sammen med de unge. Den udvidede vejledningsindsats vil desuden passe ind i den obligatoriske erhvervspraktik for 8. klasse.

 

Ungdomsskolen vil tilbyde kurser i personlig udvikling, så elevernes motivation og personlige kompetencer styrkes, og de er personligt styrket når de skal vælge uddannelse, eller jobafklares. Ungdomsskolen har personale med kompetencer til dette, så de kan eksempelvis tilbyde 2 forløb af 3 dages varighed til målgruppen.

 

Der afsættes midler til kompetenceudvikling af lærere, så faget ’Uddannelse og Job’ styrkes på overbygningsskolerne. Kompetenceudviklingen koordineres af Ungdommens Uddannelsesvejledning, samtidig er der stor fokus på, at samarbejdet på tværs af UU, Ungdomsskole og folkeskoler skal være synligt for elever og personale på skolerne.

 

Erhvervsplaymakerordningen udvides med følgende initiativer:

  • Innovationsdage for udvalgte skoler og virksomheder.
  • Udvidelse af den obligatoriske erhvervspraktik i 8. klasse til at omfatte flere virksomheder for den enkelte praktikant.
  • Erhvervsvenskaber imellem skolernes mellemtrin og virksomheder i skolernes nærområde.

 

Erhvervsplaymakerordningen skal også tilbyde aktiviteter på folkeskolens mellemtrin, eksempelvis i form af flerårige klasseforløb udbudt af virksomhederne i Varde Kommune, så alle elever får en introduktion til uddannelse og job i en tidlig alder.

 

Samlet vil det tværfaglige samarbejde betyde, at ikke-uddannelsesparate og uafklarede elever vil opleve en bredere og sammenhængende indsats, hvor den enkelte unge:

  • Bliver fulgt af den udvidede vejledningsindsats.
  • Understøttes med personlighedsudvikling.
  • Tilbydes flere muligheder for introduktion til job og uddannelse under Erhvervsplaymakerordningen.

Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Intet


Økonomi

Der er bevilget 513.000 kr. årligt til drift af erhvervsklasser, og der er afsat 526.000 kroner samlet til erhvervsguider over 2018 og 2019. Disse midler foreslås anvendt på de nye tiltag:

  • 513.000 kr. til Ungdommens Uddannelsesvejledning til opnormering af en vejlederstilling dækket af driftsmidler fra erhvervsklasser
  • 100.000 kr. til Ungdomsskolen til udvikling af kurser for målgruppen i 2018 og 2019
  • 100.000 kr. til Erhvervsplaymakeren til etablering af udviklingstiltag i 2018 og 2019
  • 40.000 kr. til kompetenceudvikling af ressourcepersoner på 10 overbygningsskoler i 2018 og 2019

 

Øvrige udgifter dækkes af overførte midler fra erhvervsklasser og erhvervsguider i 2017.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at de nævnte indsatser - så unge i Varde Kommune kan træffe valg om uddannelse på et så oplyst grundlag som muligt - godkendes,

at Erhvervsplaymakeren, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsskolen tilføres midlerne fra ovenstående ordning som beskrevet i årene 2018 og 2019,

at øvrige udgifter dækkes af overførte midler fra 2017.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Godkendt.

Der udarbejdes budgetforslag i forhold til yderligere styrkelse af området, herunder i forhold til Ungdomsskolen, UU og erhvervsplaymakeren.

 

Udvalget ønsker en status på indsatsen om 1 år.



sagsnr13-5651_doknr11591-17_v1_status for erhvervstilbuddet på lykkesgårdskolen og ølgod skole.docx

Bilag

BU-udv. 16.01.2017: Status for erhvervstilbuddet på Lykkesgårdskolen og Ølgod Skole


43. Styrelsesvedtægt for Varde kommunale Ungdomsskole

Styrelsesvedtægt for Varde kommunale Ungdomsskole

Sagsfremstilling

Ved vedtagelse af ’Skoler og dagtilbud for alle’ blev det besluttet at 10iCampus skal tilknyttes Ungdomsskolen. Denne sagsfremstilling handler om en konsekvenstilretning af 10iCampus styrelsesvedtægter på baggrund af denne beslutning.

10iCampus har siden etableringen i 2011 været en afdeling under Sct. Jacobi Skole. 

Forudsætningerne for den fremtidige tilknytning til Ungdomsskolen fremgår af folkeskolelovens §§ 22 og 33 og af bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler. Det fremgår af disse lovhenvisninger, at en Ungdomsskole, som en del af sit tilbud, kan tilbyde heltidsundervisning for elever i 10. klasse.

 

Beslutningen om 10iCampus’ tilknytning til Ungdomsskolen blev godkendt i Udvalget for Børn og Undervisning den 22. august 2017.

Nærværende sagsfremstilling omhandler godkendelse af forslag til Ungdomsskolens styrelsesvedtægt, som den ser ud efter tilretning som følge af beslutningen om, at 10iCampus organisatorisk tilknyttes Ungdomsskolen.


Forvaltningens vurdering

Forslag til ny styrelsesvedtægt nævner 10iCampus de relevante steder i forhold til repræsentation af elever, forældre og personale fra 10iCampus i ungdomsskolebestyrelsen.

Vedtægtsforslaget er godkendt af ungdomsskolebestyrelsen den 26. februar 2018.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Lovbekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017


Økonomi

Ingen


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,

at forslag til ’Vedtægt for styrelse af Varde kommunale Ungdomsskole’ godkendes.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Forelægges Byrådet med anbefaling.



sagsnr06-3229_doknr32698-18_v1_forslag til ny 'vedtægt for styrelse af varde kommunale ungdomsskole.doc
sagsnr17-8000_doknr132134-17_v1_tilknytning af 10icampus til ungdomsskolen.docx

Bilag

Forslag til ny 'Vedtægt for styrelse af Varde kommunale Ungdomsskole*
BU-udvalget 22.08.2017: Tilknytning af 10iCampus til Ungdomsskolen


44. Folkeskoler - ferieplan for skoleåret 2019/2020

Folkeskoler - ferieplan for skoleåret 2019/2020

Sagsfremstilling

I henhold til folkeskolelovens § 14a og § 40 skal Byrådet fastsætte første skoledag for eleverne i et nyt skoleår, ligesom Byrådet skal træffe beslutning om antallet af skoledage.
Tidspunktet for elevernes skolestart efter sommerferien skal fastlægges på et byrådsmøde og kan ikke delegeres til et kommunalt udvalg, forvaltningen eller den enkelte skole. I henhold til ovenstående har forvaltningen udarbejdet et forslag til ferieplan for eleverne (dok.nr. 30905-18)

 

Ferieplanen tager udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser om, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni.
Ferieplanen indeholder 200 skoledage. Antallet af skoledage er dermed uændret i forhold til tidligere år.

 

Forslag til ’Skolernes ferieplan 2019/2020’ er forelagt kommunens skoleledere, og skolelederne tilslutter sig indstilling af ferieplanen til politisk godkendelse.

 

Det fremgår af forslaget til ferieplan, at første skoledag i skoleåret 2019/2020 er torsdag den 8. august 2019, og at antallet af skoledage fastsættes til 200, idet sidste skoledag i skoleåret 2019/2020 gennem lovgivningen er fastsat til fredag den 26. juni 2020.


Forvaltningens vurdering

 Ved godkendelse af ferieplanen 2019/2020 er kravene til fastsættelse af skoleårets længde opfyldt.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Folkeskolelovens § 14 a og § 40, stk. 2, nr. 5.


Økonomi

Ingen


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstille til Byrådet,

at forslag til skolernes ferieplan 2019/2020 godkendes.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Forelægges Byrådet med anbefaling.



sagsnr18-2313_doknr14766-18_v1_ferieplan for skoleåret 20192020 - folkeskoler - kalender.xlsx
sagsnr18-2313_doknr30905-18_v1_ferieplan skoleåret 20192020 - folkeskoler - oversigt.docx

Bilag

FORSLAG til ferieplan for skoleåret 2019/2020 - Folkeskoler - kalender
FORSLAG til ferieplan skoleåret 2019/2020 - Folkeskoler - oversigt


45. Orientering om projekt 'Databaseret skoleledelse' med støtte fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation

Orientering om projekt 'Databaseret skoleledelse' med støtte fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation

Sagsfremstilling

Udvalget for Børn og Undervisning godkendte den 22. august 2017, at forvaltningen fremsendte en ansøgning til A.P. Møller Fondens ’Folkeskoledonation’ om økonomisk støtte til videreførelse af projekt ’Databaseret Skoleledelse’.

Baggrunden for ansøgningen var at kommunens folkeskoler og forvaltningen i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 i samarbejde med firmaet Mannaz, har gennemført et udviklingsprojekt om ’Databaseret Skoleledelse’. Projektet blev støttet af A.P. Møller Fonden. Målet med projektet var at sætte skoleledelserne i stand til at anvende tilgængelige data for at følge og understøtte elevernes trivsel og læring i overensstemmelse med målsætningerne i folkeskolereformen.

 

Evalueringen af det første forløb har været meget positiv, men pegede dog på et behov for mere lokal udvikling. Derfor blev der i samarbejde med skoleledelserne, Mannaz og forvaltningen udarbejdet en ansøgning til A.P. Møller Fonden om videreførelse af projektet.

Mens første del af projektet primært har været rettet mod skoleledelserne på de enkelte skoler, er målsætningen med videreførelse af projektet at inddrage både det politiske niveau, skolebestyrelser, forvaltning, skoleledelser, vejledere, lærere og pædagoger på alle skolerne i kommunen.

 

Ansøgningen om videreførelse af projektet har fokus på 2 centrale omdrejningspunkter:

Anvendelsen af data:

Valide data skaber det bedst mulige fundament for at kunne træffe beslutninger om, hvordan vi kan øge elevernes læring og trivsel. Vi inddrager både kvantitative data, som er let tilgængelige, men også kvalitative data i form af strukturerede observationer på ledelse, vejleder og underviser niveau.

Lærende samtaler:

Data skaber først værdi, når de anvendes i lærende dialoger. Vi vil derfor arbejde med at skabe lærende dialoger om data på alle niveauer.

Projektet videreføres under titlen: Skoleudvikling gennem databaseret praksis – fortsat samskabelse, kapacitetsopbygning og forankring.


Forvaltningens vurdering

I det tidligere kompetenceudviklingsprojekt lykkedes det at skabe åbenhed og ny praksis for anvendelsen af data. Involverede parter i første del af projektet (politikere, skoleledelser m.fl.) har erkendt værdien af at anvende data til udvikling af den fælles og individuelle pædagogiske praksis.

 

Evalueringen viste desuden et behov for at styrke engagementet og for at udvikle yderligere kompetencer til at kombinere brugen af egne pædagogiske data og faglige data med testresultater og forskningsbaseret viden i lærende dialoger. Forankring kræver desuden, at alle organisationens niveauer spiller sammen.

 

Ansøgning om bidrag til videreførelse af projektet har til formål at styrke elevernes læring og trivsel gennem:

Anvendelsen af lærere og pædagogers faglige vurderinger, forskningsbaseret viden og testresultater som en naturlig del af udviklingen af skolerne og den pædagogiske praksis.

Systematisk anvendelse af lærende samtaler om viden og data på alle niveauer i organisationen.

 

Hensigten er at ændre opfattelsen af data fra et være et værktøj til blot at forbedre de aktuelle tiltag og resultater.

Data skal også gennem organisatorisk læring anvendes, så de bidrager at der løbende skabes udvikling af kvalitet.

 

Det er samlet set intentionen at forankre brugen af data, refleksionen over data og samtalerne om data, så hele organisationen deltager i en proces, hvor de nye praksisformer udvikles gennem dialoger med afsæt i konkret viden.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Folkeskoleloven


Økonomi

A.P. Møller Fonden ansøges om 990.000 kr. til videreførelse af projekt ’Databaseret Skoleledelse’ under titlen: ’Skoleudvikling gennem databaseret praksis – fortsat samskabelse, kapacitetsopbygning og forankring’ i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019.

Den 19. december 2017 meddelte A.P. Møller Fonden at de har bevilget et beløb på 750.000 kr. til det ansøgte projekt under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet. Differencen mellem det ansøgte og det bevilgede beløb dækkes primært af allerede bevilgede kompetenceudviklingsmidler.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at orienteringen om bevillingen fra A.P. Møller Fonden til projekt ’Skoleudvikling gennem databaseret praksis – fortsat samskabelse, kapacitetsopbygning og forankring’ i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 tages til efterretning.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.





46. Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2017

Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2017

Sagsfremstilling

Efter dagtilbudslovens § 5 har kommunen pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen – både de kommunale, de selvejende og de private.

Udvalget for Børn og Læring orienteres årligt om tilsynet.

 

Tilsynet skal være med til at sikre, at børn og forældre får den service, som Byrådet har besluttet, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes.

 

Tilsynet i Varde Kommune er dialogbaseret, hvilket betyder at tilsynet – udover at kontrollere at lov og retningslinjer overholdes – skal medvirke til læring og understøtte politikernes mulighed for at sætte mål for udviklingen af dagtilbudsområdet.

Rammerne for tilsynet med det pædagogiske arbejde og øvrige forhold som har betydning for børnenes læring og trivsel i tilbuddene beskrives nærmere i vedlagte retningslinjer – dok. 153880-14 og 151455-12.

 

Det årlige tilsyn varetages af pædagogisk konsulent i Børn og Læring. Ansvaret for udførelsen af tilsynet er forankret hos dagtilbudschefen.

 

Årets tilsyn er udarbejdet i Hjernen & Hjertet, som er et IT-system, der understøtter arbejdet med udvikling og dokumentation af kvaliteten i dagtilbuddene.

Rammen for tilsynet er dels observation i dagtilbuddene samt tilsynsmøde i hvert dagtilbud. Samtlige tilsynsrapporter vedlægges.

 

På tilsynet blev følgende punkter drøftet:

  • Samarbejdet mellem medarbejdere og leder
  • Forældreinddragelse
  • Sundhed og forebyggelse
  • Trivsel
  • Inklusion og relationer
  • Lege- og læringsmiljøvurderingen (et redskab hvorved der evalueres og reflekteres over det pædagogiske miljø i dagtilbuddene)
  • Dagtilbuddets egne punkter

 

For de private dagtilbud skal der føres tilsyn med tilbuddets egnethed i forhold til tilbuddets målgruppe. Dette indebærer, at der føres tilsyn med de fysiske rammer, det pædagogiske indhold i tilbuddet samt om de hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold er egnet til den målgruppe, som tilbuddet er godkendt til.


Forvaltningens vurdering

Tilsynet med de kommunale og selvejende dagtilbud efterlever dagtilbudslovens § 5 og kommunens gældende retningslinjer.

 

I de seneste 3 år har forvaltningen igangsat en række initiativer herunder ICDP-certificering (International Child Development Programme) samt Fra Intention til Handling (FITH) med henblik på, at understøtte børns trivsel og læring samt højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Ved årets tilsyn har der derfor været særligt fokus på disse temaer.

 

For disse temaer vurderes, at der arbejdes målrettet hermed i dagtilbuddene.

Personalets tilgang til arbejdet med børnene bærer i høj grad præg af kompetenceløft.

 

  • Der er fokus på forudsigelig struktur i dagtilbuddene så man i høj grad undgår usikre børn, der ikke ved hvad der forventes og som bevarer nysgerrigheden og trives og dermed er motiverende for læring.
  • Aktiviteterne er planlagte og der er en fast rytme for dagens aktiviteter. 
  • FITH – Fra Intention til Handling og ICDP – et teori og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne – har bidraget betydeligt til øget trivsel blandt børnene.
  • Ledelserne er generelt blevet styrket i dagtilbuddene og personalet i dagtilbud med flere matrikler opfatter sig som ét dagtilbud, hvor der dog også er plads til forskellighed i de enkelte afdelinger.

 

Tilsynene i de kommunale og selvejende dagtilbud har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger.

 

Som led i det samlede tilsyn holdes der årligt møde mellem direktøren for Børn, Læring og Job, dagtilbudschefen og MED-udvalget i de enkelte dagtilbud (kommunale og selvejende).

 

Ved tilsyn i de private institutioner har der været rettet henvendelse vedrørende 2 trampoliner. Der er fulgt op på dette og konstateret, at det ikke er børnehaverne der bruger trampolinerne uden opsyn. En puljeinstitution har søgt om at blive privat institution, hvilket er godkendt.

En privat institution har søgt om opnormering til 46 børnehavepladser samt udvidelse med 10 vuggestuepladser, hvilket er godkendt.

 

Ved tilsyn i de 25 private pasningsordninger samt 2 puljeordninger med 5 børnepassere i hver, er der givet 3 anmærkninger på et klatretårn, et barn der var gået fra børnepasserens hjem og der har været en anonym henvendelse vedrørende børnenes kost. Denne henvendelse har udløst skærpet tilsyn samt anmeldte og uanmeldte tilsyn. Der er fulgt op på ovenstående og tingene er bragt i orden. Der er fortsat skærpet tilsyn.  


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud

Retningslinjer for tilsyn med de private dagtilbud


Økonomi

Ingen


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at orienteringen om tilsynet i 2017 tages til efterretning.


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Udvalget ser med stor tilfredshed på kvaliteten i dagtilbuddene.



sagsnr14-5079_doknr153880-14_v1_retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i varde kommune.doc
sagsnr07-17068_doknr151455-12_v1_retningslinier for tilsyn af de private dagtilbud - godkendt af bu-udvalget 194-2010.doc

Bilag

Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune
Retningslinier for tilsyn af de private dagtilbud - Godkendt af BU-udvalget 19/4-2010


47. Afledte konsekvenser af opsigelse af driftsoverenskomst med S/I Regnbuen - Lukket punkt




48. Gensidig orientering

Gensidig orientering

Sagsfremstilling

 

Orientering ved formanden

  •  Opfølgning på udvalgsdagene 16. og 18. januar 2018

 

 

Orientering ved direktøren

  • KL: Nøgletal på skoleområdet
  • Udbud kørsel 

 

 

Orientering ved udvalgets medlemmer

 

 


Beslutning Udvalget for Børn og Læring den 20-03-2018

Taget til efterretning.



sagsnr17-9842_doknr36660-18_v1_kl-borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet.pdf
sagsnr17-9842_doknr36664-18_v1_bilag til kl's borgmesterbrev - nøgletalsoversigt (varde).pdf
sagsnr17-9842_doknr36663-18_v1_bilag til kl's borgmesterbrev - dokumentation af nøgletal 2017.pdf

Bilag

KL-Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet
Bilag til KL's borgmesterbrev - Nøgletalsoversigt (Varde)
Bilag til KL's borgmesterbrev - Dokumentation af nøgletal 2017