Satspuljeprojektet om Danmarks første demensvenlige lokalsamfund er så småt ved at nå enden. Projektperioden, som startede 1. november 2017, udløber 31. december 2019.

Selvom en del er gået anderledes end forventet, er der kommet en masse brugbare erfaringer og viden ud af projektet, samt en masse gode initiativer og løsninger, som gør det lettere og mere værdigt at være borger med demens.

Erfaringer med og metoder til at udvikle et demensvenligt lokalsamfund er beskrevet i vedhæftede materiale – ”Den generiske model for et demensvenligt lokalsamfund”. I denne sammenhæng betyder generisk, at modellen med mindre tilpasninger vil kunne anvendes alle, eller de fleste andre, steder.
Modellen er udarbejdet af Syddansk Universitet, som har fulgt og evalueret projektet. Den skal bruges til inspiration til andre lokalsamfund rundt om i kommunen, såvel som hele landet.

Ud over det, er der allerede andre lokalsamfund i kommunen, som har taget demensvenligheden til sig.

• I Ølgod har man etableret en gruppe af frivillige, som er i gang med at gøre deres by demensvenlig.
• I Tistrup er man i gang med at etablere en gruppe.
• I Oksbøl har vi i forvaltningen netop taget kontakt til en lokal ildsjæl, for at få processen igangsat der.

Desuden har projektet mundet ud i, at man i Skovlund og Ansager, som er Danmarks første demensvenlige lokalsamfund, har etableret en forening kaldet Demensgruppen, som agter at fortsætte initiativet som en selvejende institution. Gruppen er bl.a. i gang med at lave udkastet til en offentlig sansehave tæt på plejecenteret, som både kan bruges af demensramte og andre interesserede. Gruppen er også ved at finde varige løsninger på frivillige træningstilbud til demensramte og arbejder med løbende informationsaftener om emnet.

På mødet deltager udviklingskonsulent Mette Fuglsang Larsen, som vil præsentere den generiske model, samt øvrige erfaringer fra projektet.

Budgetforlig 2020 indeholder en beslutning om, at der inden 1. juni 2020 skal gennemføres en analyse af Ældre- og Sundhedsområdet med fokus på arbejdstilrettelæggelsen og forholdet mellem antallet af medarbejdere og de faktiske arbejdsopgavers omfang.

Analysen af Ældre- og Sundhedsområdet vil omfatte de fire ældreområder og Sygeplejen.

I analysen vil der blive lagt vægt på en omfattende medarbejderinddragelse. Herudover vil det blive forsøgt at foretage sammenligninger med andre kommuner – fx af normeringer på plejehjem.

Som bilag er der vedhæftet en skitse til et kommissorium.

Sygeplejen i Varde Kommune oplever en voksende opgavemængde.

Dette skyldes både den demografiske udvikling, hvor antallet af ældre stiger, men også at kravene til det nære sundhedsvæsen er under konstant udvikling, idet nye samarbejdsaftaler med Regionen løbende byder Sygeplejen at tage nye opgaver ind.

Sygeplejen er derfor nødt til at forholde sig til, hvordan opgaverne løses med det mindst mulige ressourceforbrug og om der er mulighed for, at borgeren kan blive selvhjulpen.

Et øget brug af sygeplejeklinikker er afgørende for at Sygeplejen kan drives så effektivt som muligt. Hvis borgerne kan komme til klinikken, fremfor at Sygeplejen kører ud til borgeren, kan en langt større del af sygeplejerskens arbejdstid bruges der hvor den gør mest nytte, nemlig sammen med borgerne. 

Desuden forbedres sygeplejerskens arbejdsmiljø, og ofte kan behandlingen foregå mere effektivt og optimalt, fordi man på klinikken har adgang til bedre udstyr og optimale hygiejnemæssige rammer.

Samtidigt er det for mange borgere en fordel, at de kan booke den tid, der passer ind i deres dagligdag, og at de slipper for at tilpasninger og forberedelser i hjemmet, når sygeplejen modtages på en klinik. Der er også et socialt element i besøg i klinikken, da borgerne kommer ud af eget hjem, og møder andre borgere i klinikken.

Sygeplejen har klinikker i Nørre Nebel, Oksbøl, Varde, Helle og Ølgod.

En forudsætning for at Sygeplejen kan behandle flere borgere i klinikkerne er dog, at det bliver muligt at stille krav til, at borgerne møder ind på klinikken, hvis borgeren er mobil.

I dag er det et tilbud at borgeren kan modtage sygepleje i klinik, og mange borgere ønsker derfor fortsat sygepleje i hjemmet. 

Der lægges op til, at fremadrettet skal sygepleje som udgangspunkt leveres i en sygeplejeklinik, medmindre det ikke er optimalt i forhold til borgerens samlede situation, eller borgeren ikke er mobil.

For at sikre at den enkelte sygeplejerske har et konkret redskab til at vurdere hvordan og hvor sygeplejen skal leveres, er der udarbejdet et udkast til ”kriterier for levering af sygepleje”.

Borgeren skal selv betale transporten til klinikken.

I perioden ultimo 2018 til ultimo 2019 har kommunen tilbudt demensramte borgere og deres pårørende anonym juridisk og økonomisk rådgivning, finansieret af satspuljeprojektet:

’Rådgivnings- og aktivitetscenter’.
 

I en intern undersøgelse fra 2016 blev det konstateret, at der blandt borgere var et stort ønske om at kunne få hjælp og vejledning om juridiske og økonomiske forhold, da det ofte kan være et enormt komplekst landskab at navigere i, oveni håndteringen af en demenssygdom. Derudover har demenssygdommen også for nogle familier store økonomiske konsekvenser, bl.a. på grund af tabt arbejdsevne, indflytning i plejebolig, men også juridiske anliggender som fremtidsfuldmagter og værgemål.

Tilbuddet har været velbesøgt. I årets første 4 måneder benyttede 18 personer sig af tilbuddet. Herefter stoppede registreringen af antallet af deltagere. Der var knap så mange borgere, som opsøgte tilbuddet hen over sommermånederne, men siden september har det igen være godt besøgt.

Et estimat på antallet af borgere, som benytter tilbuddet om åben, individuel rådgivning er 40-50 personer pr. år.

Derudover har kommunen i samarbejde med hhv. Demensgruppen i Skovlund-Ansager, som laver Danmarks første demensvenlige lokalsamfund, og FOF Sydvest afholdt fællesarrangementer om fremtidsfuldmagter og værgemål. Her har 80 borgere deltaget fordelt på 2 aftener. Der afholdes endnu et arrangement i Helle Hallen 20. november 2019. Her er indtil nu 32 deltagere tilmeldt.

Med andre ord er interessen stor og det vurderes, at der fortsat er et udækket behov, som løbende vil være stabilt.

I perioden januar-april 2019 registrerede vi tilfredshed med tilbuddet. Registreringen viser, at der har været stor tilfredshed med tilbuddet (se bilag).

Ved årets udgang udløber satspuljemidlerne til at finansiere tilbuddet. Der ønskes derfor en drøftelse af, om tilbuddet skal fortsætte, som et permanent tilbud i kommunen.

Rådgiverteamet består af en demenskonsulent, en medarbejder fra Borgerservice, tidligere seniorkonsulent i Varde Kommune med stor juridisk indsigt, samt en uvildig økonomisk rådgiver.

Tidligere seniorkonsulent John Erling Iversen og udviklingskonsulent Mette Fuglsang Larsen deltager under sagens behandling.

Midler fra puljen ’Bedre bemanding i Ældreplejen’ udgør 5.136.000 kr., der kan anvendes til ’et løft af Ældreområdet til en bedre bemanding i Hjemmeplejen og på plejehjem’.

Puljen til ’Bedre bemanding i Ældreplejen’ overgår fra 2022 til at blive fordelt og udmøntet gennem de generelle bloktilskud. Kommunen skal indtil da indsende en redegørelse til Ældre- og Sundhedsministeriet, hvori det dokumenteres, at midlerne anvendes til de anførte formål.

Tilførsel af så mange midler giver muligheder for strategiske overvejelser om udvikling af Ældreområdet. Disse overvejelser skal ses i sammenhæng med øvrige midler, som udvalget råder over, herunder omstillings- og demografipuljen og den pulje på 2 mio.kr., der er tilført med budgetforliget for 2020.

Forvaltningen har udarbejdet en række forslag til anvendelse af midlerne. Disse er en videreførelse af allerede igangsatte initiativer, som er beskrevet i vedhæftede bilagsmateriale.

Tabel 1. Forslag til anvendelse af Puljen til Bedre bemanding i Ældreplejen 2020

Siden 2018 er der blevet arbejdet på at udrulle ”Bevægelse på Arbejdspladsen” til alle arbejdspladser på ældreområdet. Udrulningen sker over en periode på tre år – fra 2018 til udgangen af 2020.

Baggrunden for indsatsen er, at medarbejdere i ældreområdet har et job der slider på fysikken. ”Bevægelse på Arbejdspladsen” er med til at opbygge medarbejdernes fysik, så kroppen bedre kan klare fysiske belastninger i arbejdet. Hertil kommer at det er veldokumenteret, at et flertal af medarbejdere i ældresektoren ikke deltager i fysisk aktiviteter i fritiden. Tilbud om bevægelse netop på arbejdspladsen er en unik måde at nå målgruppen med et bredt sundhedstilbud.

På nuværende tidspunkt er ”Bevægelse på Arbejdspladsen” igangsat i tre af de fire ældreområder og på Hjælpemiddeldepotet. Indsatsen vil blive udrullet i Ældreområdet Øst i 2020.

Projektet ledes af to deltidsansatte projektmedarbejdere, hvoraf den ene også er fysisk træner. Herudover er der ansat yderligere en træner på deltid.

I de første 18 uger modtager arbejdspladserne lønkompensation for den tid, medarbejderne bruger på træningen.

De foreløbige erfaringer er gode. De fleste steder er det lykkedes at opnå en ganske høj deltagelsesprocent – for medarbejdere der arbejder i dagtimerne. Der arbejdes på at finde gode løsninger for at få medarbejdere, der arbejder om aftenen og natten til at indgå i træningen.

Træningen foregår på alle fysiske lokationer, hvor medarbejdere møder ind. På hver lokation er der typisk flere træningstidspunkter i løbet af en uge – afhængig af arbejdspladsens størrelse.

I starten blev der opereret med træningssessioner på én time. Nu trænes der en halv time de fleste steder.

Udover den fysiske træning står de to projektmedarbejdere for såkaldte ”Inspirationsdage”, som er dage hvor medarbejdere kan møde op og få rådgivning og afklaring om en meget bred vifte af emner: Målinger som BMI og fedtprocent, balancetest, stresstest, udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer og vejledning til mere bevægelse i hverdagen. Derudover ydes der vejledning i forhold til stress, mental sundhed, kost, kommunens øvrige tilbud (fx i Center for Sundhedsfremme), rygestop, pårørendegrupper og –vejleder, supervision mv.

Projektmedarbejderne Christina B. Møller og Karina Berg deltager under sagens behandling.

I budgetforliget for 2020 blev der afsat en pulje på to millioner, som Udvalget for Social og Sundhed kan prioritere til tiltag indenfor ældreområdet.

I budgetforliget blev det også besluttet at nedlægge Showroom for Velfærdsteknologi. Det foreslås, at en del af puljen på to millioner anvendes til at videreføre og opgradere Showroom for Velfærdsteknologi.

Showroomet drives af Hjælpemiddeldepotet og er et tilbud til borgerne og foreninger om information og inspiration til løsninger, som kan gøre hverdagen lettere, når man bliver mærket af fysiske eller kognitive begrænsninger.

Showroom for velfærdsløsninger har været i fuld drift i cirka to år.

Showroomet viser en bred vifte af små og store løsninger. Alt fra alarmer, store og små redskaber, indretning af køkkener til badeværelsesløsninger.

Showroomet har været en stor succes med mange besøgende i åbningstiden, og der er også mange, som har henvendt sig for en personlig rundvisning. Derudover har der været mange foreninger og grupper, som har henvendt sig for en rundvisning. Der er en stigende efterspørgsel på rundvisninger fra foreninger og grupper. Derfor er der et stort ønske om at kunne opnormere den medarbejder, der er ansat Showroomet fra 25 til 30 timer. Herudover er der behov for at udvide viften af produkter, der vises i Showroomet.

Budgetforlig 2020 indeholder en beslutning om, at der er afsat en pulje på to mio. kr., som udvalget kan prioritere til tiltag indenfor Ældreområdet.

En del af puljen på to mio. kr. kan med fordel anvendes i et strategisk investeringsperspektiv. Det vil sige på tiltag, som har en rehabiliterende effekt.

Forvaltningens bud på rehabiliterende tiltag:

• Rehabilitere brugere til selv at håndtere deres medicin.
• Den resterende finansiering af ”Bevægelse på Arbejdspladsen”, jf. anden sag på dagsordenen.
• Juridisk og økonomisk rådgivning på demensområdet, jf. anden sag på dagsordenen.
• Showroom for Velfærdsteknologi, jf. anden sag på dagsordenen.

I år 2020 er der 3,56 mio. kr. i omstillings- og demografipuljen.

Der er udarbejdet et forslag til anvendelse af midlerne i 2020. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget er der lagt vægt på,

• at initiativer iværksat i 2018 og fortsat i 2019 kan videreføres,
• at der med initiativerne er et fokus på tiltag, der bidrager til at holde fremtidige udgifter fra døren eller til at fremme personalets trivsel.

Konkret foreslås midlerne anvendt til følgende formål:

Budgetopfølgningen pr. 30. september 2019 for Udvalget for Social og Sundhed viser et samlet merforbrug på 21,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2019 eksklusive budgetoverførsler fra 2018 til 2019, jfr. tabel 1.

Inklusive overførsler forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket forklares i tabel 2.

I forhold til budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019 er der sket en lille forværring i forhold til det forventede forbrug på 1,8 mio. kr. Den største ændring skal findes i et større forbrug på Sundhed og Rehabilitering på vederlagsfri fysioterapi og beslutning om fastfrysning af afregningen af hospicepatienter og specialiseret genoptræning. Det bemærkes, at den kommunale medfinansiering ikke er omfattet af principperne om overførselsadgang, men har mellemregning med kassen.

Forventede overførsler til 2020

I Udvalget for Social og Sundhed er der overført 21,4 mio. kr. fra tidligere år til 2019, jfr. tabellen nedenfor. Overførslerne kan bruges til at dække merforbrug i indeværende år eller bruges til at igangsætte projekter/investeringer i årets løb.

De væsentligste afvigelser er:

Aktivitetsbestemt medfinansiering:

Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr., som vedrører en efterregulering for 2018.

Den kommunale medfinansiering er ikke omfattet af principperne om overførselsadgang, men har mellemregning med kassen.

Sundhed og Rehabilitering:

Som følge af problemer med Landspatientregisteret, som ligger til grund for afregningerne for specialiseret genoptræning, hospicepatienter samt færdigbehandlede patienter, har Sundheds- og ældreministeriet meldt ud, at afregningen for disse områder for 2019 fastfryses, og at der afregnes med et acontobeløb svarende til forbruget i 2018. Varde kommunes afregning for 2018 lå over budgettet, hvorfor der forventes en merudgift på 0,8 mio. kr. i 2019. Den kommunale finansiering er ikke omfattet af principperne om overførselsadgang, men har mellemregning med kassen.

På vederlagsfri fysioterapi forventes et merforbrug på 1 mio. kr.:

Overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi er genforhandlet og nye regler er trådt i kraft pr. 1. januar 2019. I overenskomsten er der på landsplan indført en fast økonomisk ramme for hvor meget klinikkerne må afregne. Såfremt rammen overskrides, vil en tilbagebetalingsmekanisme træde i kraft, så der sker en regulering af afregningstaksterne året efter. Det betyder, at kommunerne på landsplan får en budgetsikkerhed.

I Varde kommune ser det imidlertid ud til at der må forventes en overskridelse på ca. 1 mio. kr. Der er ikke overførselsadgang på vederlagsfri fysioterapi, men mellemregning med kassen.

På genoptræning efter udskrivning fra sygehus forventes et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr., som kan henføres til overgangsordningen i forbindelse med skift af leverandør pr. 1.1.2019.

Ældreområdet:

På mellemkommunale betalinger for ophold på plejecentre forventes et merforbrug på 4,5 mio. kr. Udgifter og indtægter fra andre kommuner har varieret de seneste år. Efter at der i år 2016 og 2017 netto har været en merindtægt på mellemkommunale betalinger, er der i 2018 en merudgift, som fortsætter i 2019. Det er primært indtægten fra andre kommuner, der har været faldende.

På hjælpemidler forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det er især udgiften til handicapbiler og boligindretning, der på nuværende tidspunkt ser ud til at få et mindreforbrug.

Uddannelsen af sosu-elever har et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., som ikke er omfattet af principperne om overførselsadgang, men har mellemregning med kassen.

For respirationspatienter, hvor Regionen betaler 2/3 af udgiften, forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr., da der har været et fald i antallet af patienter.

På kostorganisationen vedrørende borgere i eget hjem forventes indtægterne at blive 0,5 mio. kr. højere end udgiften til fremstilling af mad. Betalingen fra borgerne sker i henhold til det godkendte takstblad.

Social og Handicap (myndighed):

Der forventes et samlet merforbrug på myndighed på 11,6 mio. kr. fordelt på følgende hovedposter:

Der forventes en merudgift på 1,2 mio. kr. til Kofoedsminde, som er en specialinstitution, der bl.a. huser beboere, som har fået en dom eller som er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø.

Der er afsagt dom i Guldborgsundsagen, så der er indregnet en udgift på 2 mio. kr. til betaling af botilbud til borgeren for 2019.

På udgifter til borgere på forsorgshjem forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. I 2018 var der 237 borgere fra Varde Kommune på forsorgshjem. I 2019 forventes der ca. 275 borgere.

For Aktivitets- og samværstilbud forventes en merudgift på ca. 1 mio. kr., som skyldes at der medio 2018 er kommet nye borgere til, der foruden basisydelsen har brug for ekstra ydelser.

Der forventes en mindreudgift på ca. 0,8 mio. kr. på substitutionsbehandling for stofmisbrugere. Budgettet er fra 2019 forøget med 1,1 mio. kr., som følge af varsling om øget patientsikkerhed i misbrugscenteret. På nuværende tidspunkt forventes hele beløbet ikke at blive brugt.

Derudover forventes der merudgifter på 6,6 mio. kr. til borgere i botilbud. Det drejer sig dels om tilgang af nye borgere, men også at enhedsprisen for en del af beboerne på bostederne er steget i 2019.

Anlægsbudget:

Der forventes en overførsel på 25,3 mio. kr. i forhold til det afsatte rådighedsbeløb inkl. overførsler fra tidligere år, jfr. bilag.

Maiken Cramer Schmiegelow deltager i behandling af sagen.

I arbejdet med Social og Handicap i Balance er det blevet synligt, at der er større fleksibilitet og mindre administration ved at flere sociale tilbud kategoriseres som Lokale Tilbud i Rammeaftalen. Rammeaftalen regulerer de styringsmæssige forhold ved køb og salg af pladser og fastsætter udviklingstendenser og -perspektiver på det specialiserede område. Følgende tilbud er omfattet af rammeaftalen i Varde Kommune:
 

1)     Højt specialiserede tilbud med regional betydning: De mest specialiserede tilbud inden for en målgruppe i regionen. 

• Lundens botilbud
   

2)     Klyngetilbud: Salg af pladser til en eller flere kommuner.

• Bo Østervang, Vidagerhus, Humlehaverne, Krogen 7, Kirkegade, Jægumsvej (aflastning), Kærhøgevej og Rosenvang samt beskæftigelsestilbud og aktivitetstilbud i samstyrken/ Lunden.

3)     Lokale tilbud, som er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner. I så fald skal takstprincipperne fra styringsaftalen anvendes.

Definitionen ovenfor beror blandt andet på hvor mange kommuner udefra der anvender kommunens tilbud. For Rammeaftalen for 2021 er Socialsekretariatet ved at udarbejde forslag til, at alle tilbud med få borgere udefra per definition er lokale tilbud.

Forvaltningen har været i dialog med socialsekretariatet med henblik på at undersøge, hvorvidt udvalgte tilbud på Samstyrkens område i stedet for Klyngetilbud allerede fra 2020 kategoriseres som Lokale Tilbud, på de tilbud der ikke har borgere/ eller få borgere udefra. Tabellen nedenfor viser fordelingen.
 

Det bemærkes, at hvis tilbuddene omfattet af kategori 1) og 2) er der særlige aftaler i forhold til:

• Godkendelse af takster og regnskabsaflæggelse,
• Beregning af takster herunder indgår mer- og mindreforbrug fra året før 
• Ændring af takster,
• Ændring af tilbud f.eks. hvis der ændres i målgrupperne for det nye tilbud i Ølgod

Det bemærkes, at takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele 2020. Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt ekstraordinære forhold herunder nedlæggelse af tilbud.

Maiken Cramer Schmiegelow deltager til punktet.

Orientering v/formanden

- Julefrokost

- KL’s Handicap og Psykiatrikonference d. 20. november 2019

Orientering v/direktøren

På udvalgsmødet den 20. august behandlede Social- og Sundhedsudvalget en eventuel lukning af Vidagerhus. Udvalget ønskede sagen yderligere belyst.

Socialpsykiatrien har siden 2015 drevet botilbud efter Servicelovens § 107 i Janderup. Vidagerhus har plads til 10 borgere i alderen 18-35 år med komplekse psykiske vanskeligheder. Målgruppen på tilbuddet er bred og omfatter unge der har selvskadende adfærd, ADHD, skizofreni, Autisme spektrum forstyrrelser, nedsat kognitivfunktionsniveau uden dette er den primære årsag til botilbud, angst, depression, lettere misbrug og andre relaterede problemstillinger.

Det forventes jf. budgetopfølgningen 31.6 et merforbrug på 1,2 mio. kr.. Denne vurdering er siden yderligere forværret som følge af fraflytning af endnu en borger, hvorfor den nye vurdering er, at der forventes et merforbrug i 2019 på 1,4 mio. kr.

Vidagerhus har både i 2018 og 2019 oplevet nedadgående efterspørgsel og det har været svært at få de 10 pladser besat. I første halvår af 2019 har den gennemsnitlige belægningsprocent været 76%. Det er der den lave belægningsgrad i kombination med det relativt lave antal pladser, der skaber en økonomisk udfordring på botilbuddet. 

Den nedadgående efterspørgsel skyldes, at Varde Kommune ligesom andre kommuner i højere grad benytter sig af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 til borgere med psykiske vanskeligheder. Et tilbud om socialpædagogisk støtte i stedet for botilbud betyder, at borgeren kan blive boende i egen bolig, således at tilbuddet ikke griber så meget ind i borgerens liv.

Overordnet set kan man håndtere udfordringen på 2 forskellige måder:

1. Udvide målgruppen: Hvis målgruppen udvides, udvides ”kundegrundlaget”, hvilket kan øge muligheden for at sælge pladserne både internt og eksternt.
2. Lukning: ophør med at drive tilbuddet for den eksisterende målgruppe. Dette vil have konsekvenser for både borgere og personale.

Se bilag for en uddybning af de 2 spor.