UDVALG

Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

MØDE

Referat

STED

A2B - Nygade 8, 6800 Varde

STARTTIDSPUNKT

14-03-2019 08:00:00

SLUTTIDSPUNKT

14-03-2019 12:00:00


PUNKTER

23. Godkendelse af dagsorden
24. Besøg hos anden aktør i beskæftigelsesindsatsen
25. Fremtidens jobcenter - tværgående samarbejde
26. Finansloven for 2019 i hovedtræk - Arbejdsmarked- og integrationsområdet
27. Regnskab 2018 - Udvalget for Arbejdsmarked og Integration
28. Ny plan for ekstern beskæftigelse i Samstyrken - efter høring
29. Socialt frikort - orientering
30. Gensidig orientering - Lukket punkt



23. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Godkendt





24. Besøg hos anden aktør i beskæftigelsesindsatsen

Besøg hos anden aktør i beskæftigelsesindsatsen

Sagsfremstilling

 

Punktet indeholder temadrøftelse af Jobcentrets anvendelse af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen.

 

Formålet med at indgå aftale med anden aktør i beskæftigelsesindsatsen er at styrke Jobcentrets indsats i tilfælde, hvor anden aktør kan bidrage med:

 

  • Særlige kompetencer – ved at inddrage anden aktør er det muligt at tilkøbe særlige kompetencer med henblik på at udvikle den samlede indsats.
  • Fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen, det vil sige bedre muligheder for at justere omfanget af indsatsen op og ned i takt med behovet for indsats.
  • Løbende fokus på effektiv anvendelse af offentlige midler.

 

Jobcentret lægger vægt på at anvendelsen af anden aktør skal understøtte Jobcentrets samlede indsats i samarbejde med borgere og virksomheder.

 

På mødet, der foregår hos en anden aktør A2B, vil programmet være som følgende:

 

  1. Præsentation af A2B ved A2B – værdier og metoder samt mulighed for rundvisning
  2. Præsentation af konkrete projekter hos A2B fordelt på forskellige målgrupper.

 

Drøftelsen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen indgår i Udvalgets interessentinddragelse i forhold til Fremtidens Jobcenter.

 

Anvendelse af anden aktør indgår i jobcentrets samlede aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen.


Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering at de indgåede aftaler lever op til formålet som ovenfor anført. Der sker løbende udvikling i aftalerne i takt med justering af behovet. Besøget forventes at øge kendskabet om anvendelsen af anden aktør som led i den samlede beskæftigelsesindsats og give et indtryk af andens aktørs værdier og metoder.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Beskæftigelsesindsatsloven mv.


Økonomi

Ingen


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at Udvalget drøfter besøget hos anden aktør i beskæftigelsesindsatsen


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Besøget blev drøftet i udvalget.





25. Fremtidens jobcenter - tværgående samarbejde

Fremtidens jobcenter - tværgående samarbejde

Sagsfremstilling

Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har på udvalgsmødet den 11. oktober 2018 valgt 4 fokusområder, som indgår i beskæftigelsesplanen for 2019. Et af fokusområderne omhandler tværgående samarbejde.

 

Tværgående samarbejde er tema for udvalgsmødet den 14. marts 2019.

Udvalgsmødet skal fungere som startskud til et videre arbejde med at sikre stærkt og koordineret samarbejde på tværs i Varde kommune og i forhold til eksterne interessenter.

 

Jobcentret har tværgående samarbejde på en lang række områder, som i hovedsagen kan opdeles på lovgivningsmæssige samarbejder som fx rehabiliteringsteam og indsatsmæssige samarbejder som fx Center for Sundhedsfremmes borgerrettede tilbud. Desuden gennemføres forskellige projektorienterede indsatser og der indgås samarbejdsaftaler med andre interessenter i opgaveløsningen. Som en tredje type tværgående samarbejde kan nævnes Den tværgående ungeindsats med deltagelse af en række forvaltningsområder. Af vedhæftede oversigt fremgår interne og eksterne samarbejdsrelationer.

 

For at styrke udviklingen af den tværgående opgaveløsning har der været gennemført kompetenceudviklingsforløb i relationel koordinering som metode til at sikre koordinering og kommunikation på tværs i borgersagerne. I vedhæftede planche er resumeret formål og metoder i relationel koordinering.

 

Temadrøftelsen om tværgående samarbejde understøtter byrådsgrundlaget 2018-2021 om den hele kommune tæt på borgerne med en service der giver mest værdi samt direktionens strategiplan 2019-2020 om en enkel kommune.

 

På udvalgsmødet vil repræsentanter fra social og handicap og fra børn og familie præsentere eksempler på borgersager, hvor der er behov for tværgående og koordineret opgaveløsning. Der vil i oplæggene være fokus på områder hvor der opleves udfordringer og på gode eksempler på tværgående opgaveløsning.


Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering at der foregår mange og gode tværgående opgaveløsninger i dagligdagen, men det er også vurderingen at det er et udviklingsområde, som principielt aldrig bliver færdigt. I forbindelse med Fremtidens Jobcenter er der fokus på udvikling af den borgeroplevede service i opgaveløsningen.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Beskæftigelseslovgivningen mv.


Økonomi

Den tværgående opgaveløsning gennemføres inden for eksisterende økonomi. Kan understøttes af kompetenceudviklingsforløb og særlige indsatser, herunder evt. med særligt tildelte og prioriterede midler.


Høring

I udviklingen af det tværgående samarbejde indgår øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere samt resultatet af brugerundersøgelser.


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at udvalget drøfter, hvordan Varde Kommune kan arbejde videre med udvikling af tværgående samarbejde internt og eksternt.


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Udvalget drøftede Varde Kommunes videre arbejde med udvikling af tværgående samarbejde internt og eksternt.



sagsnr19-1554_doknr16989-19_v1_oversigt_tværgående samarbejder.docx
sagsnr16-7486_doknr160213-17_v1_sigtelinjer for tværgående opgaveløsning i varde kommune.docx

Bilag

Oversigt_tværgående samarbejder
Sigtelinjer for tværgående opgaveløsning i Varde Kommune


26. Finansloven for 2019 i hovedtræk - Arbejdsmarked- og integrationsområdet

Finansloven for 2019 i hovedtræk - Arbejdsmarked- og integrationsområdet

Sagsfremstilling

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 30. november 2018 aftale om finansloven for 2019.

 

I finansloven er det alene forhold vedrørende integrationsområdet, som berører udvalget for Arbejdsmarked- og Integrations ressortområde:

 

  • Ophævelse af retskrav på permanent bolig til flygtninge. Kommunerne får mulighed for at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne for boliganvisning.

 

  • Integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge ændrer navn til et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram (og ydelse). For øvrige grupper, for eksempel familiesammenførte, ændres programmets navn til introduktionsprogram (og overgangsydelse). Samtidigt reduceres begge ydelser.

 

  • Der sker en afskaffelse af den statslige refusion på 50% af kommunernes udgifter til tillægs- og enkeltydelser efter integrationsloven

 

  • En udvidet og styrket repatrieringsordning. Der indføres en systematisk kommunal vejledningspligt, der betyder, at kommuner i alle samtaler skal vejlede udlændinge om muligheden for at repatriere (vende tilbage til oprindelseslandet).

 

  • Kommunen skal fremover - som en fast del af den lokale beskæftigelsesplan - beskrive, hvordan der arbejdes med rådgivning og information om repatriering (der afsættes på landsplan 9,9 mio. kr. i 2019, 11,9 mio. kr. i 2020 samt 6,4 mio. kr. årligt i 2021-2022). For Varde Kommune udgør beløbet i 2019 ca. 90.000 kr.

Forvaltningens vurdering

Udvalget har tidligere udvalgt ”integration” som 1 af 4 lokale fokusområder, som der skal være fokus på i 2019-2020. Kravet om, at beskæftigelsesplanen fremover også skal indeholde en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med rådgivning og information om repatriering, passer således fint ind i denne proces.

 

Der bør være opmærksomhed på, at de reducerede ydelser på integrationsområdet, kan skabe et pres på ansøgninger om enkelt- og tillægsydelser, som fremover bliver en ren kommunal udgift. Derfor bør området følges tæt.

 

Endelig skal det bemærkes, at ændringerne på integrationsområdet endnu ikke er vedtaget ved lov og dermed er tidspunktet for ikrafttræden ej heller kendt.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Finansloven 2019


Økonomi

Økonomiafdelingen vurderer, at der med fordel kan følges op på Finanslovsaftalens økonomiske implikationer ultimo 1. kvartal 2019, når de økonomiske konsekvenser og fordelingsnøgler er kendte.

 

DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget. DUT sikrer dermed, at kommunerne får tilført de nødvendige midler, når Folketinget ændrer på regler, der medfører udgifter i kommunerne eller omvendt hvis reglerne medfører mindre udgifter.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Udvalget tog orienteringen til efterretning.



sagsnr09-3866_doknr105342-17_v2_økonomisk behovsvurdering ved enkeltydelser.docx
sagsnr18-64_doknr189672-18_v1_aftale om finansloven for 2019.pdf
sagsnr09-3866_doknr16978-19_v1_økonomisk behovsvurdering ved enkeltydelser - udvalg 08.03.2017.docx

Bilag

Økonomisk behovsvurdering ved enkeltydelser
Aftale om finansloven for 2019
Økonomisk behovsvurdering ved enkeltydelser - udvalg 08.03.2017


27. Regnskab 2018 - Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Regnskab 2018 - Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Sagsfremstilling

Regnskab 2018 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations område fremsendes til behandling og indstilling overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv.

 

Det regnskabsmæssige resultat for driften på udvalgets område udgør:

 

Drift

1.000 kr.

Korrigeret budget

650.240

Regnskab

654.122

Merforbrug i forhold til bevillingen

   3.882

 

Det samlede merforbrug på 3,882 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 650,240 mio. kr. svarer til 0,6%.

 

Der er ingen budgetoverførsler inden for Udvalget for Arbejdsmarked og Integrationsområdet, da alle budgetposter er ’uden for rammen’.

 

Merforbruget består af mindre udgift på nogle områder og merforbrug på andre områder.
 

 

Mio. kr.

Kontant- og uddannelseshjælp – merudgift

4,141

Integration - mindre udgift/merindtægt

-12,009

Fleksjob – merudgift

13,060

 

 

  1. Kontant- og uddannelseshjælp – merudgift 4,141 mio.kr.

I et råderumsforslag fra 2017 blev der investeret i konsulentbistand til at gennemgå arbejdsgangene i jobcentret. Optimeringen af arbejdsgangene skulle blandt andet medføre en kortere sagstid og deraf en højere refusionsprocent. Refusionsprocenten blev budgetteret til gennemsnitlig 26,5% - men den faktiske endte på 23%. Dette har medført en mindre indtægt på ca. 3 mio.kr. i refusion.

 

I 2018-budget blev der vedtaget 9 investerings- og spareforslag med en samlet besparelse på 8,4 mio. kr. For at opnå besparelsen fulgte der en investering på 3,3 mio. kr. med.

Budgettet for 2018 blev reduceret med 101 årsværk, heraf 35 for uddannelseshjælp og 66 for kontanthjælp. For uddannelseshjælpen opnåede vi en yderligere besparelse på ca. 1,6 mio. kr., mens resultatet for kontanthjælp endte med en merudgift på ca. 2,9 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

 

Merudgiften specificeret på de væsentligste bevillinger

Mio. kr.

Mindre refusionsindtægt

3,0

Merudgift kontanthjælp

2,9

Mindre udgift uddannelseshjælp

-1,6

 

 

  1. Integration – mindre udgift/merindtægt -12,009 mio.kr.

Den oprindelige flygtningekvote for 2017 på 86 flygtninge er blevet nedjusteret til 17 flygtninge. Ligeledes er kvoten for 2018 nedjusteret fra oprindelig 15 til 4. De udmeldte kvoter er basis for budgetlægningen.

De væsentlige færre flygtninge har i 2018 medført færre udgifter til danskundervisning, tolke, mentorer og aktivering på ca. 1,4 mio. kr.

 

Endvidere er der hjemtaget væsentlige flere resultattilskud for 6 måneders ordinær ansættelse/uddannelse på SU end budgetteret – dette har givet en øget indtægt på ca. 3,5 mio. kr.

Den væsentligste årsag til mindre udgiften er et fald i integrationsydelsesmodtagere fra 190 i januar til 133 i december 2018, som har affødt en mindre udgift på ca. 6,9 mio. kr.

 

 

  1. Fleksjob – merudgift 13,060 mio.kr.

I budgettet for 2018 er der budgetteret med 810 fleksjob. Det faktiske antal fleksjob har i 2018 været gennemsnitligt 842 fleksjob, altså 32 fleksjob mere end forventet.

Vi startede året med 818 og medio var vi nået op på 860, mens vi ved udgangen af 2018 er nede på 844 fleksjob.

 

Udviklingen for perioden 2016-2018 (januar) har været 683 fleksjob – 764 fleksjob – 818 fleksjob. Årsagen til de store spring antalsmæssigt skal ses i lyset af primært fleksjobreformen fra 2013, hvor det blev muligt at bevilge minifleksjob helt ned til få timer om ugen. Udover at de få timer betyder et større kommunalt tilskud, er refusionsprocenten fra 2016 jævnfør den nye finasieringsreform ændret fra 80% til 20%.

 

Så samlet skyldes merudgiften i 2018 primært 4 forhold:

  • Flere i fleksjob end budgetteret
  • Flere fleksjob med få timer
  • En lavere refusionsprocent
  • Et for lavt budgetudgangspunkt

 

 

Følgende bilag er vedlagt sagsfremstillingen, og skal godkendes af udvalget.

 

Forslag til udvalgsbemærkninger – de generelle.

Er en overordnet redegørelse for hvert udvalg, som indgår i kommunens årsberetning

 

Forslag til specielle bemærkninger.

Specielle bemærkninger fungerer som regnskab for de meddelte bevillinger, og herunder forklaring på afvigelser mellem de faktiske og de forventede forhold.

 

Endvidere er vedhæftet bevillingsoversigt (regnskabsoversigt 2018)


Forvaltningens vurdering

Overordnet kommentar til regnskab 2018:

 

Finansieringsreformen fra 2016 ændrede refusionen for alle indkomstoverførsler, hvor den mest vidtgående ændring var for fleksjob (fra 65% til 20%).

De lovmæssige merudgifter for kommunerne og den forbundne kompensation har været undervurderet, og der er løbende sket bloktilskudsreguleringer bagudrettet og forhøjelser fremadrettet.

 

Forventninger til budget 2019:

 

Regnskabet for 2018 på arbejdsmarked- og integrationsområdet endte tæt på økonomisk balance – og dette burde umiddelbart være et godt udgangspunkt for 2019.

 

Integrationsområdet har i 2018 bidraget med en mindre udgift / merindtægt på 12,0 mio.kr. og således været hovedårsagen til, at der på udvalgets område har været balance mellem budget og regnskab.

I budget 2019 er integrationsområdet tilpasset de væsentlig færre flygtninge.

 

På følgende områder forventer vi at blive udfordret økonomisk i 2019:

 

  • Kontanthjælp
    • Antal årsværk på kontanthjælp er i øjeblikket væsentligt højere end budgetteret
  • Fleksjob
    • Det er vurderingen, at vi også i 2019 på fleksjob-området har en underbudgettering  
  • Sygedagpengeområdet
    • I de første 2 måneder har vi haft større tilgang end sidste år på samme tid.

 

På øvrige områder er der mulighed for, at der kan være mindre udgifter.

 

Dog er det forvaltningens vurdering, at vi samlet vil blive udfordret på økonomien på udvalgets område i 2019.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen


Retsgrundlag

Styrelsesloven og Økonomiregulativet.


Økonomi

Det samlede merforbrug på 3,882 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 650,240 mio. kr. svarer til 0,6%.


Høring

Ingen


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Udvalget for Økonomi og Erhverv,

at de specielle bemærkninger godkendes,

at de generelle bemærkninger godkendes,

at opgjort merforbrug på 3,882 mio. kr. svarende til 0,6% i forhold til korrigeret budget godkendes.


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Udvalget godkendte forvaltningens 3 anbefalinger.



sagsnr18-15062_doknr15822-19_v1_regnskabsbemærkninger 2018 - specielle - arbejdsmarked og integration.docx
sagsnr18-15062_doknr15823-19_v1_oversigt regnskab 2018, udvalget for arbejdsmarked og integration.xls
sagsnr19-2202_doknr25438-19_v1_generelle bemærkninger - regnskab 2018 - arbejdsmarked og integration (ai).docx

Bilag

Regnskabsbemærkninger 2018 - specielle - Arbejdsmarked og Integration
Oversigt regnskab 2018, Udvalget for Arbejdsmarked og Integration
Generelle bemærkninger 2018 AI


28. Ny plan for ekstern beskæftigelse i Samstyrken - efter høring

Ny plan for ekstern beskæftigelse i Samstyrken - efter høring

Sagsfremstilling

Samstyrkens beskæftigelse tilbyder i dag borgerne beskæftigelse internt på Samstyrkens egne værksteder og butikker. Derudover har Samstyrkens beskæftigelse også tilbud om praktikophold for borgerne i både private virksomheder og ved Varde Kommune. Disse praktikophold har været uden omkostninger for virksomhederne, idet Samstyrken fortsat har betalt borgernes løn. Praktikophold har ikke været tidsbegrænsede.

 

Samstyrken ønsker at styrke borgernes muligheder for ekstern beskæftigelse – dvs. beskæftigelse på virksomheder uden for Samstyrkens eget regi.

 

I 2019 kører Samstyrken derfor et udviklingsprojekt, som skal sætte fokus på at skabe bedre muligheder for ekstern beskæftigelse for borgerne i Samstyrken. Herefter overgår projektet til daglig drift.

 

En del af projektet er at sikre, at borgere ikke har lange praktikforløb i eksterne virksomheder, uden at disse fører til mere permanent beskæftigelse for borgeren. Samstyrken tager derfor kontakt til de eksisterende praktiksteder for at undersøge muligheden for, at praktikken omdannes til en ekstern beskæftigelse, hvor borgeren aflønnes af virksomheden. Såfremt virksomheden ikke ønsker dette, vil praktikken blive opsagt, og nye praktikker vil blive forsøgt etableret.

 

Med inspiration fra Vejle Kommune vil Samstyrken fremover operere med fem forskellige niveauer af beskæftigelsestilbud, – hvor det øverste niveau er mest frigjort fra Samstyrkens egne beskæftigelsestilbud:

 

Tilbud

Beskrivelse

Job med løntilskud tilknyttet Jobcoach

Beskæftigelse uden for Samstyrkens tilbud.

Samarbejde med Jobcenteret.

Medarbejder får løn af virksomheden.

Ekstern beskæftigelse

Beskæftigelse uden for Samstyrkens tilbud.

Medarbejder får løn af virksomheden.

Eksternt læringsforløb

Læringsforløb uden for Samstyrkens tilbud.

Tidsbegrænset med fokus på etablering af ekstern beskæftigelse.

Medarbejderen får løn af Samstyrken.

Internt læringsforløb

Læringsforløb internt i Samstyrkens tilbud.

Fokus på at opkvalificere medarbejderen.

Medarbejderen får løn af Samstyrken.

Intern beskæftigelse

Beskæftigelse internt i Samstyrkens beskæftigelsestilbud.

Medarbejderen får løn af Samstyrken

 

Borgerne kan have en eller flere dage om ugen i flere typer beskæftigelse. Fx kunne en borger være to dage om ugen i ekstern beskæftigelse og 2-3 dage om ugen i intern beskæftigelse eller internt læringsforløb.

 

Udvalget behandlede sagen i møde den 11. december og besluttede at sende sagen til høring i Handicaprådet, forinden endelig godkendelse i udvalget.


Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at Samstyrkens nye plan for beskæftigelse med fokus på ekstern beskæftigelse giver borgerne bedre muligheder for at komme i ekstern beskæftigelse og dermed tættere på det ordinære arbejdsmarked.

 

Samstyrkens beskæftigelse finansierer to ansatte, som på deltid (2 dage om ugen pr. medarbejder) får opgaven som Jobcoach. Jobcoachen får til opgave at arbejde med at etablere ekstern beskæftigelse og fungere som sparringspartner for borgere og virksomheder med eksterne beskæftigede.

 

Der er pr. 1. januar 2019 i alt 62½ pladser i Samstyrkens beskæftigelse.

Afhængig af omfanget kan den nye ordning have indflydelse på behovet for antal pladser i beskæftigelsen, Samstyrkens budget, Myndigheds budget samt taksten.

 

Der vil derfor være behov for, at antallet af pladser i beskæftigelsen, taksten samt budgettet for Samstyrken og Myndighed revurderes efter 1 år.


Retsgrundlag

Samstyrkens beskæftigelse drives efter lov om social service § 103.


Økonomi

Projektet finansieres inden for den eksisterende ramme.


Høring

Handicaprådet har behandlet sagen i møde den 20. december. Handicaprådet ser positivt på den nye ordning, da det vil bringe disse borgere tættere på en normal hverdag på en arbejdsplads. Handicaprådet foreslår, at der laves en evaluering efter et år.


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler,

at ny plan for ekstern beskæftigelse i Samstyrken godkendes,

at ordningen evalueres om et år, og

at planen fremsendes til orientering i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration.


Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 15-01-2019

Anbefalingen blev godkendt.


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Udsat.



sagsnr18-400_doknr140464-18_v1_ekstern beskæftigelse i samstyrken.docx

Bilag

Ekstern beskæftigelse i Samstyrken


29. Socialt frikort - orientering

Socialt frikort - orientering

Sagsfremstilling

Folketinget har i 2018 vedtaget en ny lov om forsøg med et socialt frikort. Loven giver - i en forsøgsperiode 2019-20 - socialt udsatte borgere ret til at modtage et socialt frikort. Loven trådte i kraft 1. januar 2019.

 

Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller førtidspension eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, fx boligsikring.

 

Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden at tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.

 

Borgeren bestemmer selv, hvor meget og hvor ofte han/hun vil arbejde.

 

Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder.

 

Personer med fysisk eller kognitivt handicap er ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de samtidig har særlige sociale problemer.

 

Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen er langt fra beskæftigelse og uddannelse, således, at de hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år.

 

Visitationen skal altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, herunder ressourcer og behov. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

 

I Varde Kommune er det Social og Handicap Myndighed, som udreder og visiterer borgere til socialt frikort. Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange borgere der vil få bevilget et socialt frikort, men Social og Handicap Myndighed forventer, at det over den 2-årige periode vil være omkring 10-30 borgere.

 

Social- og Handicap Myndighed orienterer jobcentret, når afdelingen har omfattet en borger af socialt frikort, og tilsvarende vil Jobcentret være opmærksom på, om en borger evt. kan være i målgruppen og henvise borgeren til Social og Handicap.

Ansættelse under socialt frikort vil skulle spille sammen med den øvrige indsats for målgruppen i Jobcentret og i andre afdelinger.

Vedhæftet pjece til borgere, der kan være i målgruppen til socialt frikort.


Forvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at ordningen med socialt frikort måske vil kunne give borgere, som i dag er langt fra beskæftigelse en mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, som måske vil kunne gavne deres fremtidige muligheder for beskæftigelse og/eller uddannelse.

Da socialt frikort vedrører både det sociale område og arbejdsmarkedsområdet orienteres udvalgene for Social- og Sundhed samt Arbejdsmarked og Integration om forsøget med socialt frikort.


Konsekvens i forhold til visionen

Ingen.


Retsgrundlag

Lov om forsøg med et socialt frikort


Økonomi

Varde Kommune kompenseres via bloktilskuddet med 65.000 kr. i 2019 og i 2020 med 27.000 kr.

De 65.000 kr. er tilført administrationen til visitation og klagebehandling. Det forventes, at i forsøgsordningens andet år vil antallet af nyvisiterede være markant færre end i forsøgsordningens første år (2019), da frikort gældende i det første år automatisk vil blive nulstillet og forlænget ved årsskiftet, således af disse borgere ikke skal genvisiteres.

 

Modtagere af socialt frikort får ikke modregnet den pågældende indtægt i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Da der er tale om borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som alene på grund af det sociale frikort kan forventes at få en indkomst, vil der ikke være tale om en merudgift for kommunen.


Høring

Handicaprådet til orientering.


Anbefaling

Forvaltningen anbefaler Udvalget for Social og Sundhed samt Udvalget for Arbejdsmarked og Integration,

at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 19-02-2019

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der følges op i løbet af foråret 2019.


Beslutning Handicaprådet den 28-02-2019

Taget til efterretning.


Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 14-03-2019

Udsat.



sagsnr19-206_doknr16275-19_v1_socialt-frikort-pjece-malrettet-borgere.pdf

Bilag

socialt-frikort-pjece-malrettet-borgere


30. Gensidig orientering - Lukket punkt